VISITING: ESTILO #1

HOMESiCKS INDRETNINGSHJÆLP #2

For to uger siden introducerede vi “HOMESiCK’s indretningshjælp” – og det var med stor succes! Hvor er det bare fedt, at I har lyst til at lege med og komme med alle jeres fantastiske ideer. Der er ikke noget bedre, end når det ruller ind på kommentarer! :-D Vi har fået endnu en henvendelse fra en læser, som aldrig helt bliver tilfreds med sin lejlighed. Kan I mon hjælpe lidt med hendes “indretningsissue”? :-)

Hej Homesick + læsere!

Nøj, en dejlig blog i har!! Bliver så inspireret!

Men jeg har simpelhent brug for hjælp! Jeg er for et par måneder siden flyttet i en lille lejlighed med min kæreste, og bliver bare næsten aldrig tilfreds med den…. Kan I måske hjælpe mig med, hvad jeg skal pimpe min stue med, væggene er tomme og propper bare lidt tilfældige ting på hylderne for at få det til at fylde. Har I ikke nogle konkrete ting, som jeg kan putte på væggene, gulvet og hylderne?

Mvh en fortvivlet studerende

 photo 1208816b-0db2-47d1-904c-8b322afc9819_zpsb78aa966.jpg photo 1_zps3c6e261c.jpg photo 2_zps5a38e5a6.jpg photo 3_zpsfdd34af4.jpg

Hvad siger I? Har I nogle gode ideer til, hvordan hun får det helt rigtige “finish” i hendes stue? :-)

Hvis du selv står med et indretningsproblem, du gerne vil have hjælp til, så send os en mail til homesick.kontakt@gmail.com, med billeder af dit issue og formulér en forklarende tekst :-)

Make-over:

 photo 1_zps1631df2c.jpg photo 2_zps5cee0c55.jpg photo 6_zpsdaf94add.jpg photo 4_zps02979e04.jpg photo 6_zpsff7c1556.jpg

34 COMMENTS

  • sofie

    Jeg synes der er for meget “rod” i lejligheden. Man bliver helt forvirret af alle de forskellige elementer. En god ide ville være at investere i et nyt stuebord og derudover bare holde stilen mere enkel med måske nogle neutrale puder i sofaen for at skabe lidt ro. Derudover synes jeg de har for store ting på hylderne, hylder er mere til småt nips. Det kommer til at fylde for meget på væggen. Hellere hænge billedet op og måske sætte 2 af tingene i vindueskarmen i stedet. Der er i hvert fald et eller andet med de hylder der ikke fungerer. Derudover synes jeg det er et meget charmerende hjem som f.eks. vises på billede 2. Måske skal der lige en ny lampe, den passer overhoved ikke ind til resten mener jeg :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    På den tomme væg ville jeg lave en billedevæg eller sætte en stor plakat op, for at det ikke skal se så tomt ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tror det primære der mangler, er en rød tråd.. I har en del sort og hvidt – hold fast i det, og vælg så en farve at supplere med. Det kan være en pangfarve hvis I er vovede, eller en mere afdæmpet hvis I er mere til det. I kunne evt. male væggen bag hylderne i jeres farve, for at give rumemt lidt mere liv. Jeg ser også nogle geometriske mønstre, som I også sagtens kan arbejde mere med, bare I er opmærksomme på, at der skal være balance mellem mønstrene. Prøv at kombinere stort mønster, småt mønster cirkler, striber, lyst, mørkt etc.. For meget af en slags bliver forvirrende. Jeg er enig med en af de ovenstående – lampen over spisebordet er lidt malplaceret, og fylder ikke nok. Vælg en der har lidt mere kant, eller lav evt. en selv. Jeg synes at Pinterest er et et fantastisk sted at søge inspiration – det kan klart anbefales. :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • En lille ting, som kan gøre store underværker er at få nogle fede gamle retro plakater op at hænge. Er selv rigtig vild med Tivolis og zoologiske haves fede og farverige plakater.

    En anden ting var din stak med bøger, som ligger i en bunke på en reol.. Jeg ville få dem op at hænge på en lækker men enkel hylde eller også vil jeg købe en fed reol, som er høj og så få dem derop. Det ser meget tungt ud, der hvor de står nu..

    Det er i hvert fald to billige metoder.

    Og så få rodet væk, som du prøver at gemme bag skabet.. Man kan se det og det skaber et rodet hjem. ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes alt i alt lejligheden er fin. Dog tror jeg det handler om at finde en rød tråd. Måske blive i de samme farver eller den samme stil. Simpelthen for at opleve gengang og ro i lejligheden. Og så få da lige skiftet sofabordet ud. ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette

    Jeg er faktisk ret vild med den “nøgne” væg på billede 2. Der er ret mange møbler i rummet, så den bare væg giver noget lys og ro.
    Jeg synes, at det er synd at alle møblerne står klemt op mod væggene. Jeg rykkede for noget tid siden mit spisebord ud midt i min (ellers meget lille) stue og det fungerer rigtig godt. Måske kan det være noget så simpelt som at flytte stolen væk fra skabet og 1-2 meter ud i rummet, så den vener over mod sofaen.
    Og så ville jeg sætte de to hylder i samme højde og have lidt færre ting stående på dem – igen for at skabe noget ro i det lille rum.
    Møblerne er ellers super fede – de står bare lidt tæt ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nins

    jeg synes ikke der er for meget “rod”. jeg synes tit det er en skam at alle tømmer alt personlighed fra deres lejlighed ved at have 5 ting stående :)

    Det eneste rod der kunne irriterer er det ved siden af skabet, men det er svært at få plads til alt.

    Ellers prøv og mal skabet hvid eller prøv og tape maske kanterne med en pastel farve som den blå på din bolia æske :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er heller ikke enig i, at man absolut skal fjerne alt fra sine hylder.. Prøv at se denne post, hvordan Cecilie har nærmest propfyldte hylder, men på den fede måde. Måske fungerer den minimalistiske stil bare ikke for jer. :D
    http://ancema.dk/2013/04/opdatering-i-mit-studio/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hov forresten.. En lille ting der ville gøre rigtig meget tror jeg, ville være at få reolen (den med bøgerne) op fra gulvet. Enten op og hænge eller bare med nogle ben under. Det vil give rigtig meget luft på væggen. :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes det er ærgerligt, at sofaen står foran vinduet, jeg ville placere den op ad væggen under hylderne :-)
    Der ville i øvrigt klæde stuen, at der komme nogle mere runde former ind. Det hele er meget firkantet. Enten i form af et rundt tæppe eller et ovalt sofabord. Derudover ville jeg hænge nogle lange gardiner op, som også kunne være med til at gøre rummet mindre kantet.
    En af grundene til, at rummet kan syne en smule roddet er, at der står mange ting på gulvet. Hvis eksempelvis “reolen” i spisestuen kom op at hænge på væggen, ville det løfte rummet.
    Et andet råd, jeg engang har fået er, aldrig at placere noget oven på et skab – det giver en mindre klaustrofobisk virkning.
    Håber mit svar kan bruges til noget :-)
    Kram Anne

    http://www.stylewhim.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chanette Laurberg

    Jeg er ikke så vild med dit sofabord må jeg indrømme, men ellers synes jeg det ser lækkert ud! Angående hylderne, keep it simple. ellers bliver det noget rod, alle centimeter behøves ikke at fyldes ud! Jeg tumler med det samme ;)

    Hvis jeg må få din mail, kan jeg sende nogle billeder? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • natascha

    Jeg synes det er super fedt med indretningshjælp/tips, men hvad med en opdatering på hvordan forslagne blev modtaget om der er foretaget ændringer osv. det kunne være spændende.

    Til dette indlæg:
    Der er rigtig mange gode elementer og møbler i rummet, men synes måske at indretningen er forkert i forhold til lyset og rummets størrelse. Jeg ville rokere rund på det. Nu er der selvfølgelig ikke billeder hele vejen rundt, så man kan ikke se hvor døren er placeret, men jeg ville nok have placeret spisebordet hvor sofaen er og sofaen et andet sted. Husk små detaljer som gulvtæpper, puder, osv. kan være med til at give liv. Rummet er meget mørkt, så sørg for lyse farver imellem de tunge og mørke møbler.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg synes stilen er personlig, men ville som udgangspunkt stille sofaen anderledes og gøre vinduet frit. Der skal noget nips i vindueskarmen, og måske kunne man male det store skab hvidt, for at give mere ro, og hænge bogreolerne 20 cm op på væggen. Dit spisebordssæt er super fint, men skal måske stå anderledes, og så måske med det fede tæppe under, og hvis pladsen mangler, så revurderer størrelsen af tv-bordet. Ellers fint:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hejsa
    Jeg synes generelt at du har nogle rigtig fine ting, men kan godt se at der lige mangler lidt, før det er helt godt.
    Jeg kan se at du allerede har en del sort/hvide ting, det ville jeg bruge som den røde tråd og så give det hele lidt mere varme med nogle elementer i træ. Dit gulvtæppe er super fint (hvor er det i øvrigt fra?) og er et rigtig godt udgangspunkt for en mere grafisk sort/hvid stil.
    For at give rummet lidt mere ro ville jeg erstatte de to hylder med en eller to plakater. Disse plakater skal være rolige i udtrykket og gerne sort/hvide, se evt. på noget fotokunst. Her er lige et link til noget jeg synes kunne være godt http://society6.com/product/abyss-of-the-disheartened-IX_Print
    Jeg kan se at du allerede har en sort/hvid fotoplakat, det kan være at du kan finde en mere i samme stil.
    Med hensyn til sofabordet, må jeg give de andre ret, det trænger til en udskiftning :-) Jeg tror at det vil fungere godt med et par små borde istedet for et stort. En idé kunne være at få tre træstubbe i forskellig højde, ind som borde. De vil give noget varme til den ellers sort/hvide stue.
    Din hvide reol der står på gulvet ville jeg løfte op på væggen, det vil give en øget lethed til rummet, og så er der også noget på væggen.
    Dit store skab ville jeg overveje at male gråt, hvis du stadig synes at rummet mangler noget.
    Din taburet i træ og din sivkurv er rigtig fine og vil give noget varme til alt det sort/hvide.
    Jeg håber at der er noget af det du kan bruge. Det er jo ikke særlig meget der mangler, da du allerede har mange fine ting.
    Med venlig hilsen
    Mathilde

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej igen.

    Jeg vil også lige skrive at jeg synes, at det her er en fantastisk god idé. Jeg får sikkert selv brug for Jeres hjælp når jeg i januar flytter fra lejlighed til hus.

    Med venlig hilsen
    Mathilde

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Hej du,

    Hvis jeg skal give et godt råd, så ville jeg (som også skrevet af andre) omrokere en smule. Jeg ville nok ikke have min sofa foran vinduet, men mit spisebord (syntes iøvrigt at dit er super fint) Jeg er slet ikke til hylderne på væggen. Tænker du selv kunne lave en lang og tyndere hylde med færre genstande på. Sofabordet ville jeg erstatte som noget af det første, samt skaffe mig af med nogle af puderne i sofaen. Syntes resten af indretningen er fin. Pøj pøj..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ville investere i et nyt, lettere sofabord, det i har nu ser meget klodset ud og det ville klæde rummet med et bord med luft under, hvis man kan sige det sådan.. Derudover ville jeg arrangere tingene på hylderne anderledes, det virker ikke rigtig harmonisk og måske lidt for tomt.. Desuden ville jeg køre hylderne på samme plan, det forstyrre mit øje at de hænger forskudt men det er selvfølgelig en smagssag (-: Lampen over spisebordet ville jeg skifte ud med en større en af slagsen, jeg synes faktisk den er rigtig fin, men over bordet kommer den til at virke malplaceret, vælg eventuelt en transparent lampe eller en i en stærk farve! Skabet ville jeg male hvidt og den hvide væg ville jeg peppe op med nogle store illustrationer, en masse små illustrationer eller nogle hvidmalede gevirer – sådan nogle har jeg selv hængende i forskellige størrelser og jeg elsker dem! (-:
    Derudover vil jeg godt have lov at sige, at jeg synes i har nogle vildt fine ting og at jeg virkelig ikke tror der skal ret meget til før det bliver en rigtig lækker lejlighed! (-:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Benedichte

    Jeg syntes det mærke træskab i hjørnet skulle males hvidt da det gør hjørnet utrolig mørkt og ikke hyggeligt.
    Syntes at tre forskellige puder i sofaen skaber meget forvirring. En slags betræk ville ændret meget ved sofaen.
    Derudover ville jeg have et sort sofabord så det komplimenter spisebordet og ikke skaber mere forvirring!
    Tror I skal “keep it simple”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • (Hvor er det en hyggelig måde at få gode råd på!! Hvor skriver man til, hvis man selv har brug for hjælp?) :)

    Jeg giver de andre ret i at sofaen skal væk fra vinduet og få spisebordet derhen i stedet. Hvis karlekammerskabet ikke skal males, synes jeg det skal ud midt på en væg og ikke være klemt inde i et hjørne. Reolerne vil (som de andre også skriver) virke meget lettere enten med ben eller hvis de hang på væggen… de kunne evt hænge der hvor karlekammerskabet er. Tænker også et luftigt sofabord, evt i træ eller et par små indskudsborde sammen. Tæppet er super fedt, men kunne måske være under spisebordet? Er også eig i at lampen skal være større og evt en pangfarve ;)

    Rigtig fine ting og synes bestemt det kunne blive en super hyggelig lejlighed og uden det helt vilde af ændringer :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Linda,
      Du sender os bare en mail med dit indretningsissue og nogle billeder af det. Du kan se vores mail i bunden af indlægget :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Overordnet set synes jeg I har nogle ganske fine møbler, men alligevel mangler der en rød tråd.

    Som andre også har nævnt, ville jeg sørge for at fjerne sofaen fra vinduet og i stedet benytte det område til spisebordet. Hylderne og sofabordet fra IKEA bryder jeg mig slet, slet ikke om, da jeg synes de virker for firkantede og klodsede. Jeg ville i stedet prøve at finde et sofabord i træ på eks. et loppemarked eller i en genbrug, som man med en kærlig hånd kunne få gjort fint igen! Det ville også give lidt varme til rummet.

    Hjørnet med skabet virker meget tungt og rodet. Enten ville jeg male skabet hvidt, gråt eller i en pastelfarve, rykke skabet så det står midtpå væggen, fremfor presset helt ind i hjørnet.

    Jeg synes egentlig at spisebordslampen er ganske fin, men for at skabe lidt mere fylde over bordet, kunne man måske hænge to af dem op i stedet for kun en?

    Sidst men ikke mindst, så vil jeg give andre ret i, at der skal gøres noget ved den lille reol – man kunne måske hænge den op på væggen så den ikke står på gulvet, ændre måden bøgerne står på og evt. bruge pladsen ovenpå reolen til fjernsynet fremfor at have et tv-bord, for at minimere antallet af møbler i så lille et rum.

    Jeg ville også smide nogle grønne planter i vindueskarmen, så der ikke ser så dødt ud. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ville tænke lidt mere i farver. Det virker meget “koldt” på billeder, og de mange fine træ-elementer ville blive komplimenteret bedre hvis de kom i sammenspind med nogle farver. Det kunne fx. være nogle farverige puder til den grå sofa, et farverigt billede på den nøgne væg. Og et godt tip kunne også være at dække dine to hylder med hyldepapir i et flot mønter. Nogle gange kan man få noget rigtigt billigt papir i Søstrene Grene. Og som andre har nævnt, I trænger gevaldigt til et nyt sofabord. Og hvis der er ikke er råd, så kunne det evt også dækkes med noget tapet eller hyldepapir.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • pernille

    Lejligheden er faktisk rigtig fin, og jeg er især vild med jeres spiseplads. Det er super flot. Men der mangler også noget hygge. Jeg havde skiftet skabet og sofabordet ud. Skabet ser meget mørkt ud i den lille lejlighed, og passer ikke rigtig med resten af tingene. Sofabordet virker lidt klodset og malplaceret, og trænger nok til en udskiftning. Måske I kunne male skabet hvidt? Det er en nem og billig løsning i hvert fald.
    Jeg ville også lave mere orden, og putte de tilfældige ting fra hylderne i kasser. Jeg kan se at I har lidt hyggeting på reolen. Prøv at gør det samme med hylderne. Sæt en lille plante op, et par fyrfadslys og et enkelt billede. Bøgerne synes jeg du skal stable ovenpå hinanden som et lille bord, eller finde en flot reol til dem, hvor de kommer til deres ret. Det er så dejligt med nogle farver fra ting, som man dagligt bruger og bøger er det perfekte eksempel.
    Det er også lidt ærgerligt, at sofaen står foran vinduet. Jeg havde nok også sat den hen ved hylderne, så man fik frit rum til vinduerne, og så havde jeg hængt den hvide reol op eller givet den nogle ben! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja

    Den fortvivlede studerende her!
    Så mange tak for de fine råd! De er alle taget i mod og der arbejdes på sagen! Der er allerede sket lidt ændringer!
    Som lidt svar på de forskellige ting:
    Ja, I har helt ret – sofabordet er rent ud sagt frygteligt, det bliver skiftet hurtigst muligt!
    Vores tæppe er fra Kvickly(nemt og billigt), men er der nok ikke længere, desværre.
    I har helt ret i, at en omrokering ville gavne, men lejligheden er simpelhent ikke lavet til det… :(
    Ved puderne har i også ramt plet! De måtte så gerne blive skiftet ud til en mere ren stil, men ja som sagt, så er indretningen pt meget… en billig og nem løsning, og bare for at skabe et hjem, hvis I forstår :-) Ville meget gerne have en ren og cool stil! Så fra nu af, vil jeg prøve at køre den mere simple stil og ikke “settle” for meget med det nemme.
    Ville gerne undgå at have det store monstrum af tv og tv-bordet, men kæresten insisterer… ;)
    Chanette Laurberg, du må meget gerne sende billeder!

    Men igen, tusind tak for rådene! Kom endelig med flere ;)
    Vil da meget gerne komme med updates, hvis Homesick vil, ellers så kan jeg lægge nogen på instagram @frejaflejsborg. Der går nok lidt tid, hvis der skal males osv :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fedt at du fik noget ud af det, hvor er det skønt at høre så mange forskellige ideer! Send endelig en Update på hvordan det er kommet til at se ud når du er klar, så sætter vi det ind i indlægget, som en forlængelse

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kom sådan til at tænke på det her indlæg: http://nipseren.wordpress.com/2013/09/03/5-enkle-tips-til-en-inspirerende-og-dynamisk-indretning/

    De råd er vist ret nemme at gå til – især når de thandler om hvad man skal komme på sine hylder :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalieber

    Udskift sofabordet og sær ben på reolen, så det giver mere luft

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cp

    Bare et tip; jeg ville flytte sofaen fra vinduet, så man kan komme hen til vinduet og kigge ud og den mørke sofa ikke tager det fine lys ude fra :) Jeg ville også finde nogle nye puder i lyse farver og et nyt sofabord :)

    Held og lykke med dit projekt :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Kære Studerene
    Du har så mange fine elementer, men din stue er ude af balance. Sofaen flugter ikke med vinduet, vend den om så du kan også kan nyde lyset fra vinduet.

    Hylderne på væggen – måske nøjes med bare en enkelt, ihvertfald ikke forskudt. Det giver ubalance eller “rod” for øjet og det er et mindre rum så man har brug for optisk plads.

    Op på væggen med den lille reol. Og nogle spisebordstole istedet for taburetter. Der er mange bitte små møbler – også i hjørnerne, der mangler lidt tyngde til sofaen og skabet.

    Sæt spisebordet på det fine gulvtæppe for at samle spise afdelingen så du føler du får flere samlede områder istedet for at det hele flyder sammen.

    Lad det fine skab få plads og ikke bruge det som samler for taburetter og poser.

    Hvis du ikke har råd til et nyt sofabord kunne du lægge lidt fine bøger ind og skabe et lille dekorativt rum.

    Saml de 2 billeder fra den lille reol på den store hylde med det store billede.
    Glæder mig til at se hvad du finder ud af.

    Kh Mia

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hannah

    Hej homesick :-)
    Ved I hvor i landet denne lejlighed ligger?
    Jeg går og leger med tanken om begynde at hjælpe andre unge med at blive helt tilfredse med deres hjem. Tit kan rigtig meget løses med den rette styling. Jeg har tænkt på at gøre dette via en blog – men vil jo gerne have nogle frivillige i starten, til at opbygge et portfolio af før/efter-billeder. Jeg er udlært i butiksdekoration og arbejder til daglig med HAY, Ferm Living, String Furniture, Vitra, Kartell, Muuto, Normann Copenhagen, OYOY, Louise Roe, FUSS, BALlab og mange flere. Man kan finde mig på instagram på Hannahphilipsen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Hannah,
      Nej, vi ved desværre ikke hvor i landet denne lejlighed ligger! Dine job-tanker lyder rigtig spændende :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vi skal lige godkende dine kommentarer først – men bare rolig, de kommer op :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Freja

      Flot af mig… Ups
      Men så behøver I ikke godkende alle :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Freja Flejsborg

      Vores lejlighed ligger i Odder. Du er da meget velkommen til at komme og hjælpe og give tips! Lyder super spændende!

      Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

VISITING: ESTILO #1