FINT FREDAGSNIPS

LETS TALK ABOUT HOME BASICS

Modebloggere taler ofte om vigtigheden af at have en god basisgarderobe, fordi basisting passer til alt og derfor nemt kan matches på forskellige måder. I den forbindelse slog det mig, at vi aldrig rigtig har talt om basisting til hjemmet her på bloggen. Men det har jeg tænkt mig at lave om på nu, så her kommer mine bud på fem basisting til hjemmet …

homeb1

Find det viste sengetøj lige her

ET MØRKT OG ET LYST SENGESÆT + EKSTRA PUDEBETRÆK

Engang sværgede jeg kun til hvidt sengetøj, men med tiden har der også sneget sit et mørkegråt og et blåstribet ind i min samling. Fordelen ved at have både mørke og lyse sengesæt er, at du let kan lege med udtrykket i dit soveværelse ved at sætte det sammen på forskellige måder med dit øvrige sengetøj. Herhjemme har vi f.eks. to puder hver, og når vi har hvidt sengetøj på, synes jeg det ser fint ud at komme mørkegråt betræk på to af puderne eller omvendt, ligesom jeg godt kan lide at matche det stribede sengetøj med hvide eller grå puder. I den forbindelse kan det også være en god idé at anskaffe sig nogle basis pudebetræk.  Jeg har disse fra Ellos – de er lidt mere aflange end de danske mål, som er 60×60, men jeg synes egentlig bare, at det giver puden lidt mere volumen at komme den i et lidt mindre hovedpudebetræk. Jeg vil klart anbefale kun at købe sengetøj i bomuld, da min erfaring er, at det bare holder bedst og er det mest åndbare. Så drop polyesterudgaven, selvom det tit er billigere – det er ikke det værd i længden, da det hurtigt bliver forvasket og fnugget (er det et ord) at se på.

homeb2

DE TRADITONELLE LERPOTTER I FORSKELLIGE STØRRELSER

En anden favorit er de rødlige lerpotter. I øjeblikket har jeg 10 stående rundt omkring i forskellige størrelser. De er bare klassiske og giver med deres gyldne farve lidt varme til indretningen. Jeg har naturligvis også andre potteskjulere, men lerpotterne er klart i overtal. Det gode ved dem er, at de er pæne, klassiske og nemt kan stables, så du også kan have et par stykker på lager – du ved jo aldrig, hvornår du lige kommer til at købe en ekstra planteven med hjem ;-) Desuden kan de nemt styles med dine øvrige potteskjulere, som jeg har gjort på billedet herover med den prikkede potteskjuler fra OYOY.

homeb5

Find lammeskindene her og her

LAMMESKINDET

Lameskindet er og bliver en klassiker, så det skulle selvfølgelig også med på listen. Et lammeskind har fantastisk en evne til at skabe hygge i et rum på nul komma fem. Derudover er det også nemt at variere; den ene dag kan det f.eks. ligge i din longestol, og den næste kan det hænges over spisestuestolen eller pynte på sengen.

homeb

DE SORTE STRÖMBY-RAMMER FRA IKEA

Personligt kan jeg næsten ikke lægge vejen forbi IKEA uden at købe en Strömby-ramme med hjem. I vores lille lejlighed har jeg lige nu ni af slagsen i 50×70 og tre i 70×100. Derudover har jeg to på lager, for de er altså bare gode at have, hvis man lige kommer til at købe en ny plakat :-) Det, jeg godt kan lide ved Strömby-rammen, er, at den er så spinkel i kanten og har en rigtig god pris. Som I kan se, mikser jeg den også med andre rammer – herunder Moebe-rammen samt trærammer fra Søstrene Grene i sort, hvid og natur.

homeb4

Find hørdugene her

HØRDUGEN

Det sidste basis-item, jeg vil nævne i denne omgang, er en hørdug. Og hvorfor så lige hør? Jo, jeg synes, at hør har en skøn, afslappet tekstur, I ved sådan lidt krøllet i det, så den ikke ser for formel og fin ud. Netop dét gør den helt perfekt til hverdagsbrug … men selvfølgelig også til særlige anledninger. Det kan selvfølgelig være en fordel at have nogle i forskellige farver, for det er en ret nem måde at justere udtrykket i rummet på. Dugene herover er fra Ellos, men jeg ved at H&M Home også har nogle fine af slagsen.

Click here for English translation :-)

Camilla Marie

Indlægget indeholder annoncelinks

 

12 COMMENTS

  • HS

    Dejligt med et indlæg over basisvarer til hjemmet! Hvilke slags puder bruger i til soveværelset? Har altid gerne ville ha nogle store “hotelpuder”, men synes ikke jeg kan finde nogle ordentlige :/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HOMESICK

      Hej

      Dejligt, du kunne lide indlægget. Jeg er helt med på, hvad du mener med hotelpuder, men dem har jeg desværre ikke erfaring med. Selv har jeg en Dunlopillo hovedpude, som er dejlig blød, men hotelpude er det ikke …

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Hej homesick
    Hvor kan man købe de fine lerpotter? Jeg synes den lidt lysere lerpotte er rigtig fin, men de mørkere, jeg umiddelbart kun kan finde, bliver lige en tand for mørk… tak for god inspiration til hjemmet⭐️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HOMESICK

      Hej Lene, jeg køber mine hos min lokale blomsterhandler :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben

    Størrelsen 70×100 har IKEA ikke mere😭 Jeg skal bruge en og bor i Sæby Nordjylland. Nogen der har løsnings forslag til mig?❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HOMESICK

      Hej Iben, er du helt sikker på det? Jeg har godt nok ikke kunne finde dem på hjemmesiden i lang tid, men har set dem i butikken :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Iben Hahne

      Jeg var i IKEA Aalborg for ca 1 måned siden. Der var de ikke, så jeg spurgte og fik det svar at de var udgået, og nu laver de størrelsen 61×91😖 Tak for dejlig blog og svar😘

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • HOMESICK

      Vi er glade for, at du følger med :-) Ej, hvor underligt. Jeg har aldrig hørt om plakater i den størrelse …

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hvor køber du dine lerpotter henne? Jeg synes, de er svære at finde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HOMESICK

      Hej Pernille

      Jeg køber dem hos min lokale blomsterhandler i Kolding, så mit bedste bud er at kigge i blomsterbutikker – mange af dem har sikkert samme leverandører :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabina

    Har du selv ovennævnte sengetøj? Jeg kan se at størrelsen hedder 150×200, og tænker en normal dyne er 140. Så bare om du ved om det bliver meget for stort? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HOMESICK

      Hej Sabina. Ja, det har jeg, og man lægger ikke mærke til størrelsesforskellen på 2.5 cm i begge sider :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

FINT FREDAGSNIPS