ONE OF MY VERY BEST TIPS FOR INDOOR PLANTS
En af ulemperne ved at bo i lejlighed og samtidig være planteglad er besværet med at plante planterne over i urtepotter. For det første sviner det en del (her har jeg desværre ingen gode råd, udover at dække af med noget papir, så det hurtigt kan foldes sammen og smides ud, når man er færdig) og for det andet mangler man altid ekstra jord, til at fylde potten ud. Jeg gør i hvert fald, for jeg har ikke noget sted, hvor jeg lige kan opbevare sådan en stor pose pottemuld. Men for et års tid siden opdagede jeg, at IKEA sælger noget mega smart kokos-pottemuld. Det er smart fordi det sælges i en tørret blok, der kun fylder 21×14 cm, men når man blander den tørrede muld op med vand, får man hvad der svarer til 15 liter jord! Jeg har derfor bare blokken liggende i en lufttæt pose, og så brækker jeg nogle stykker af og bløder op med vand, når jeg mangler ekstra jord til mine potteplanter. Som I kan se på billederne er blokken meget lysebrun, men når kokosmulden får fugt, bliver det altså helt almindelig jordfarvet. Blokken koster 19 kroner, og jeg har som sagt haft min blok i et års tid, og der er altså stadig meget tilbage – så det er både enormt smart og meget budgetvenligt, og derfor vil jeg lige dele tippet med jer, hvis I nu ikke skulle kende til det i forvejen. Planten, jeg har brugt her, er i øvrigt en “Pilea”, og I kan læse meget mere om hvordan man passer den og en masse andre smukke planter i mit “planteguide-indlæg” lige her :-)
Translation: One of the biggest problems, when being a plant-lover and living in a small apartment at the same time, is that I’m always in a need for extra soil, when I move my plants in to new flower pots. But I’m not anymore thanks to IKEA’s coconut soil block, which is really practically as the small soil block swells to 15 litres of soil when it’s mixed with water. I just use a little bit at a time, and it works perfectly and keeps my plants happy, so I just wanted to share the tip with you guys, if you don’t already know of it, as it is very convenient to store in small flats. The plant I’ve used on the picture is a “Pilea”, and you can read much more about how to care for it and a lot of other beautiful plants in my “plant guide-post” right here :-)
Mette.
Jeg er også kæmpe fan! Verdens smarteste koncept! :D