HANDY (WO)MAN

TV-ANBEFALING: “HELT PÅ PLADS”

 photo Skaeligrmbillede 2015-03-25 kl. 14.08.44_zpsbklg80zo.png

Source: Smart Rooms

Da jeg spiste middag med et par veninder forleden, faldt snakken på indretning af små lejligheder og sjove løsninger til, hvordan man får fest muligt ud af de få kvadratmeter. Mine veninder blev hurtigt enige om, at programmet “Helt på plads“, der bliver sendt på DR1, var enormt inspirerende i den sammenhæng – og der sad jeg, som et stort spørgsmålstegn. Jeg plejer ellers at sluge diverse boligprogrammer råt, men det her var altså helt gået min næse forbi. Heldigvis er DR’s programmer jo frit tilgængelige online (det manglede nu også bare med de høje licenspriser), og jeg satte derfor et afsnit på igår, og før jeg fik set mig om, havde jeg set alle 5 afsnit igennem.

Hvis I ikke allerede kender programmet, så går det i al sin enkelthed ud på at hjælpe familier, der har brug for nye øjne til at gennemskue, hvordan de på den bedste måde kan udnytte de kvadratmeter de nu engang har til rådighed. Denne opgave kaster de to eksperter i pladsoptimering og design, Kenneth Malev og Kalle Thesbjerg, sig over i håb om at hjælpe danskerne til et mere simpelt liv. I fem programmer rykker de to eksperter ind hos en ny familie og udfordrer boligvaner og konventioner, inspirerer, opfinder, bygger, rydder op og skaber plads i det eller de rum, hvor det giver mest mening. Selvom jeg ikke synes, at alt, hvad de to eksperter får lavet, er lige pænt, så finder jeg hele deres tankegang vildt inspirerende. De er ikke bange for at tænke ud af boksen, de ser rummets kubikmetre fremfor kvadratmetre, og så er de super skarpe til at gøre plads til hele familien – og ikke mindst til opbevaring. Det der med at udfordre de traditionelle indretningsvaner satte i hvert fald nogle tanker i gang hos mig, for hvem har egentlig bestemt, at vi alle sammen absolut skal indrette os helt klassisk med sofa, sofabord, tv-bord og spisebord? Og hvis der ikke er nogen, der har bestemt det, hvorfor gør vi det så? Nogle gang ville en anden løsning måske være mere optimal – det synes jeg i hvert fald, at programmet illustrerer ret fint. Så hermed en lille anbefaling, hvis I trænger til lidt nye idéer eller bare har brug for en god gang tidsfordriv. Alle fem afsnit af “Helt på plads” kan ses her.

Mette.

5 COMMENTS

  • Det lyder som et kanon fedt show!! Jeg har ikke hørt om det før, men altid godt med inspiration og sjovt at se hvordan man kan style på forskellige måder!
    Kh The A-Way!
    https://theawayblog.wordpress.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilia

    Jeg synes det var ret fedt at de anbefalede at man dropper alle regler og gør hvad man selv føler.
    De er gode til at tænke ud af boksen og især deres fokus på alsidighed, og opbevaring synes jeg var fedt.
    Efter min smag, synes jeg dog det så lige lovligt hjemmelavet ud, og især deres fascination af det der træ (der ses på de to første billeder), deler jeg slet ikke. Derudover tænkte jeg også at rummet, som både var soveværelse, spisestue, stue og legerum må være meget upraktisk. Tænkt hvor hurtig der skal støves af haha. Men princippet var jo rigtig fedt.
    Dejligt at vi alle har så forskellig stil/talent og det viser programmet godt ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg var/er også fan af programserien og håber på at de laver en ny sæson. Der er så mange elementer, der er super fede i det program. Alene det med at udfordre tankegangen om, at det handler om antal rum og kvadratmeter synes jeg er rigtig fin. Vi har tre børn og folks kommentar da vi fortalte, at vi nu ventede os igen var typisk “jamen så er huset jo for småt”. Vi har hele tiden vidst, at vi ville blive boende de første (måske mange) år og har også haft planer og ideer til, hvordan vi kunne indrette os. Jeg er så meget fan af gode opbevaringsløsninger og synes at programmet kommer med fin inspiration til, hvordan man kan tænke opbevaring i nærmest hvad som helst :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Enig, jeg er stor fan af programmet og håber der kommer mange flere afsnit.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] spent most of the night watching Helt på plads. I read about it on a Danish interior blog called Homesick. Helt på plads is a Danish TV program about how to make the most of your home’s square […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

HANDY (WO)MAN