FORMLAND UPGRADED AUTUMN 2014 – VIL DU MED?
Så er det på torsdag, at Formland igen åbner dørene til en af landets største messer henvendt til interiør- og designbranchen. Denne gang har vi endelig mulighed for at deltage, og vi glæder os helt vildt til at lure på de mange nye boligsager og blive fyldt op med ny inspiration. Vi har bl.a. spottet på instagram, at HAY er ved at stille en helt lille “HAY-by” op, og det ser altså virkelig spændende ud! Hvis nogle af jer skulle komme forbi messen på søndag, kan I finde os i Eckamnn Studios trendzone #thebluegoldstudio, hvor vi vil agere gæstebloggere hele dagen. Området er indrettet som et fotostudie, fyldt med fotobaggrunde og lækkert design, som står klar til at blive omdannet til smukke stilleben af jer. Hvis I laver jeres eget stilleben med de lækre designnyheder og uploader det på Instagram, får I også chancen for at vinde en lækker præmie. I kan læse mere om hele stylingskonkurrencen og #thebluegoldstudio lige her.
Alle 4 dage vil der være forskellige bloggere i trendzonen:
Alle dage: Gabriella fra Frkhansen
Torsdag: Mette fra Monstercircus
Fredag: Pia fra Byblikfang
Lørdag: Lisbeth fra LeizyB
Søndag: Yours truly fra HOMESICK ;-)
– Så har I allerede billetten til Formland klar, så kom gerne forbi og hils på os i Hal K!
Men hvis I sidder og ærgrer jer over, at I ikke kan komme med, fordi det er en lukket messe kun for interiør- og designbranchen samt presse, så fortivil ikke, for vi giver nemlig en af jer chancen for at vinde 2 x entré billetter til Formland i Herning!
Alt I skal gøre er at skrive en kommentar til dette indlæg, og så er I med i konkurrencen om en billet, der gælder for en selv + en ledsager. Billetterne kan bruges alle dage fra d. 14. august â 17. august i tidsrummet 09.00-18.00, så man vælger selv om man vil afsted torsdag, fredag, lørdag eller søndag. Vi finder en vinder onsdag kl. 20, som får direkte besked via mail :-)
Konkurrencen er slut og vinderen blev Louise. Tillykke! :-)
Translation: This contest is for our Danish readers only. Sorry.
Jeg vil sååå gerne. har hvert år misundeligt fuldt med på div medier.