PET FURNITURE

VISITING: TINE STRANGE

I dag har vi fået lov til at lure ind i et hjem, som jeg personligt har glædet mig meget til at dele med jer, nemlig hos den herlige modeblogger Tine Strange (af nogle måske bedre kendt som “Modeso”), der blogger på TineStrange.dk. Jeg er generelt stor fan af Tines blog, den er enormt pæn og samtidig dejligt uhøjtidelig, og byder på en god blanding af mode kombineret med interiør og fine DIY-projekter. Og så er hun altså også ret sjov! Så jeg vil klart anbefale jer at kigge forbi hendes blog her, hvis I ikke allerede kender den. Jeg synes at Tines bolig er vildt inspirerende, fordi den er så personlig og rummer rigtig mange fine detaljer – men jeg har bedt Tine om selv at sætte lidt ord på sit hjem, so here goes:

 photo uuu_zps37d32e98.jpg

Kom med en kort præsentation af dit hjem.
Jeg bor på 80kvm, i en lejlighed med tre værelser, et køkken, et stort bad og to altaner, på nørrebro. Her bor jeg med min mand Malte.

Hvordan vil du beskrive din boligstil?
Min stil er vist rimelig clean, men hyggelig på samme tid. Jeg kan godt lide rene, hvide flader, men samtidigt kan jeg også lide farver og dimser. Jeg tror min stil er et klassisk miks af gode fund i familiens gemmer og mine moderne tilkøb, som oftest følger tidens trends. Jeg kan godt lide at ændre i min bolig og det gør jeg nemmest med tilbehør som nye billeder, puder og lamper…

 photo mode66_zps86625661.jpg

Hvor finder du inspiration til boligindretning?
Jeg finder en stor del af min inspiration på mit arbejde som webkoordinator i Stilleben. Derudover så bliver jeg inspireret af materialer og farvesammensætninger. Det kan være materialer i hobbyforretninger eller byggemarkeder, som sætter en idé til et nyt boligdisplay igang. Jeg henter meget af min farveinspiration fra butiksvinduer i byen eller fra modebranchens mange farvetrendoplæg.

Hvad er du særligt glad for ved dit hjem?
Jeg er glad for at vores gæster altid synes her roder helt vildt meget, men på en kreativ måde! Jeg har for det meste gang i et eller andet lille projekt, som fylder mere end det gør gavn, men når man har mange hobbyer, ideer og en mand der elsker at bygge, så fylder det også lidt. Materalistisk set, så er jeg enormt glad for vores sofa og billedevæg, det er mit visuelle yndlingssted i lejligheden.

 photo kk_zps903240c7.jpg

Hvad er dit seneste køb til hjemmet?
Mit seneste køb til hjemmet var en masse Marimekko tallerkener, vi har haft to af spisetallerkenerne i nogle år, og nu har vi endelig kunne udvide samlingen til 6 spisetallerkener og 6 frokosttallerkener. Man bliver simpelthen så glad i låget af at kigge på mønstrene, og selv en leverpostejmad ser flot ud i selskab med Marimekko…

Hvem er din favorit designer?
På den dyre skala, der knuselsker jeg Wegner. Vores sofa er en gammel Wegner og jeg ved, at vi aldrig bliver trætte af hinanden! I den lidt billigere ende så bryder jeg mig heftigt godt om Anders Arhøj og HAY.

 photo mooon_zpsec154250.jpg

Hvilke af dine gør-selv-projekter er du bedst tilfreds med?
Jeg er vældig tilfreds med vores hvide bogkasse-dimmer i arbejdsværelset. Det tog et par dage at bygge den og det er bestemt ikke en nem DIY, men det er den bedste udstillingsmontre jeg har i min lejlighed. Derudover så var jeg stolt i flere dage, da jeg havde lavet min HAY-lampehånd, det er jo immervæk det mest simple projekt man kan begive sig ud, men det ser altså virkelig fint og skørt ud..

Hvad er dit største drømmekøb?
Det må være den ultimative walk in garderobe! Jeg har den helt perfekte idé i mit hoved og om nogle år når jeg bor et sted med et større soveværelse, så skal drømmen udleves!

Tusind tak til Tine for at lade os komme med indenfor! Hvis I vil se mere fra Tine, kan I finde hende på Instagram under Tine_Strange og på Facebook lige her.

Translation: Today we have been allowed to get a peek into the of the lovely fashion blogger Tine Strange, who blogs at TineStrange.dk. I’m generally a big fan of Tine’s blog, it is really nice and offers a good mix of fashion combined with interior and great DIY projects. And she is quite funny too! So I would recommend you to stop by her blog here, if you do not already know it. I have asked Tine some questions about here home, just click here to read the translation.

Mette.

Photobucket

32 COMMENTS

  • Super fed sofa:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig fint hjem, men jeg fik nok aldrig lov til at indrette sådan for min kæreste, ha ha ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Riktigt inspirerande!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ser så fint og personligt ud! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke et lækkert indlæg! Det minder mig lidt om et indlæg jeg engang lavede på min og en venindes stadig halvnye blog: http://ourartofinterior.blogspot.com. Vi ville blive rigtig glade, hvis I måske ville tage et kig forbi!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise O.

    Har ledt og ledt og ledt efter den DIY lampehånden. Hvordan fastsættes den i væggen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Louise.
      Jeg har købt et beslag i min lokale isenkræmmer som skrues fast på bagsiden af hånden. Beslaget har et hul som skruen i væggen kan glide ind i… Håber det giver mening…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise O.

      Tusind tak! Det skal prøves!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea

    Så fin sofa! Hvor er den fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er tosset med både Tines blog og indretning! Så fint altså. Men er det bare mig, eller er der ikke billeder af den der “hvide bogkasse-dimmer i arbejdsværelset”? =/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Super godt indlæg! Tænkte på om I ikke kunne lave nogle polyvores engang i mellem? Det kunne være så lækkert at kunne se hvor de forskellige ting i boligreportagene og sådan kan købes :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandsberg

    Hvor er de smukke hylder på næst sidste billede fra ? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Åh den smukke sofa :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ih hvor er det blevet fint :) Jeg hjælper jer lige lidt med spørgsmålene :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Ih sikke et skønt hjem! Hvor er sofabordet fra? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak :) Det er desværre et vi selv har bygget… Pladen er grå MDF fra Silavn og benene er fra en gammel stol…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Så fint! Hvorfra er den lille “skål”/potte med succulenter i?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie Meldgaard

    Hold op hvor bor du fedt! Lige min smag :-)

    Hvor er de fine puder i sofaen med “tern” på fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 1000 tak! Det er faktisk bare een lang, den folder bare lige så det ligner to. Den er fra Ferm, købt sidste år i Magasin…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • kathrine

    Det er det fedeste hjem i københavn! :-)
    Hvor er de hvide kasser på det næstsidste billede fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hehe mange tak! Papkasserne på hylderne er bare Ikeas klassiske kasser :) Selve skænken er hjemmegjort, med tilkøbte låger fra Ikea…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sofie K.

    Dejligt hjem!
    Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor vinglassene er fra? Leder efter de rette vinglas – og disse kunne være svaret :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Dejlige rum! Jeg blivr nødt til at vide hvor lamen, der er sat fast på sitgen (nr. 3 billede) er fra? Den er meget, meget smuk!

    Tak for en dejlig blog – daglig inspiration, det er skønt!

    Kh Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Aida Ceesay

    Super fed lejlighed!! hvor er den fine lyserøde gulvlampe fra? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Hej, ej et fint hjem – hvor er det fine runde spisebord i træ fra. Så flot en mørk farve :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Hej Tine!

    Hvor er jeg enig i din favorisering af din smukke sofa!! Ved du, om det er den model, der hedder 236 (har den 4 vandrette tremmer på ryggen)?

    Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

PET FURNITURE