INDUSTRIELLE PENDLER

DIY: SPEJL MED LÆDERREM

 photo diy_mirror_low_res_516f16b89606ee5bde7dc54d_zpsfc42d58f.jpg

Source: Sarah Widman via Trendenser

Forleden faldt jeg over dette geniale DIY-projekt på bloggen Trendenser: verdens nemmeste og billigste Gubi-spejl look a like. Selvfølgelig får man lidt mere luksus, hvis man investerer i det lækre Gubi spejl – men samtidig skal man altså også punge op med knap 4.000 kr., og er man på SU (som jeg selv) er der måske andre ting man prioriterer lidt højere end et spejl :-) Derfor synes jeg, at det her er et virkelig fint alternativ, og så kræver det endda kun få ting – nemlig et spejl, 3 herrebælter og noget superlim.

 photo spejl_zps431588a0.jpg

Spejlet, der er brugt her er fra IKEA – det hedder GRUNDTAL og koster 179,-. Bælterne er fra H&M’s herreafdeling og koster 129,- pr. styk. For at remmen af bælterne kan nå hele vejen rundt om spejlet og samtidigt danne en hank, skal man bruge tre styk. Derudover skal man bruge en superlim, der er stærk nok til at kunne holde på forskellige overflader. Jeg plejer at bruge Loctite “Super Attak”, når jeg skal lime noget sammen – men pas på fingrene(!!), de kommer hurtigt til at klistre sammen, hvis man, ligesom jeg, er lidt fummelfingret og har det med at få lim ud over det hele ;-) Når man har de forskellige dele, er det bare om at hægte bælterne sammen, så remmen får den størrelse man ønsker, og så ellers give det en god gang lim, der hvor remmen rører spejlet. Et søm i væggen og vupti – så har man et lækkert og budgetvenligt spejl med læderrem!

Mette.

Photobucket

32 COMMENTS

  • Super fin ide:) Jeg tror, at jeg vil kigge efter et par gamle herrebælter når jeg er i genbrugsen næste gang. Så bliver det endnu billigere at lave et spejl og det ser ikke så nyt ud..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det må helt sikkert gøres en dag ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja ikke? Jeg går også bare og overvejer, hvor jeg kan have plads til sådan et spejl :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wow! Det er virkeligt fint! Det må prøves ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det er altså en rigtig fin idé – send endelig billeder, hvis du kaster dig ud i projektet :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Hvor er det sjovt, jeg havde akkurat samme ide med samme ingr, bortset fra jeg ville ha prøvet med limpistol ;)
    Har dog intet sted at hænge det så har aldrig lavet det
    Men er ved at prøve at få kæresten med på at hænge vores aflange spejl i bælter :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • ej hvor sjovt! kender godt det der med, at pladsen mangler ;-) men det lyder også som en fin idé med det aflange spejl!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sandra

      Jeg har også set ideen med en rund kork opslagstavle. Hvis man ik lige står og mangler et spejl så er det et fint alternativ :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åh ja, det er jo også en super god idé! Tak for tip :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Har lige lavet spejlet idag efter din guide her….det er blevet SÅ lækkert :-D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hvilken størrelse skal man købe bælterne i? Jeg kan se på H&M’s hjemmeside, at de findes i mange længder. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Isabella

      Hej Christina, jeg har købt bælterne i længe 90 cm, og det er blevet rigtig godt :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] en vis charme af at man selv har lavet det Jeg så første gang dette DIY projekt på bloggen Homesick og har villet prøve at lave det selv lige siden, så nu er det nu. Det er ganske enkelt! Spejlet […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har endelig fået prøvet jeres fantastisk ide af og jeg er SÅ glad for resultatet. Se her: http://www.ninaneerdal.blogspot.dk/2013/12/diy-gubi-spejl-med-lderrem.html :-D tusind tak for det fede tip!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] af GUBI-spejlet, og har fundet et spejl i IKEA til at spænde bælter omkring (se hendes variant her). Her bruger Mette godt nok superlim til at sætte spejl og bælter sammen, men indtil videre […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] til gangen, synes spejlet er super fedt. men latterligt dyrt, derfor var jeg glad for at finde dette blogindlæg ved […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] til spejlet fandt jeg ved Homesick som også har lavet en fin guide til samme formål. Jeg synes slet ikke spejlet er svært at lave […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Resultatet blev over alt forventning, og selvom vi egentlig ikke rigtig står og manglede et spejl nogle steder,  så er jeg sikker på jeg nok snart skal finde den helt rigtige placering til det. Hvis man ikke har held til at finde et gammelt spejl på loppemarked, så så jeg at pigerne fra Homesick har brugt et spejl fra Ikea, som også fungerer virkelig godt til formålet – i kan se deres indlæg lige her. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Shina

    Hejsa
    Super fin ide

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      Mange tak vi er glade for at du kan lide idéen :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Shina

      Må jeg spørge hvor brede bælterne, I har brugt, er?
      Kh Shina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Er selve bælterne lukket sammen for at få spændeeffekten også klippet op i enderne?
    Hvordan med selve remmen der holder spejlet, er det to bælter limet sammen? Tænker om det kan holde

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      Nej, de er ikke klippet op, de er bare spænt ind i hinanden og det holder fint :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah

      Ha ha ja selvfølgelig, kom selv i tanke om at det nok var sådan man gjorde :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] ikke bruge særlig mange remedier – tre ting: et spejl, bælter, lim. Jeg har fulgt HOMESICK’s råd og fremgangsmåde, så det er til at finde inde på deres blog. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej Mette,
    Fest indslag, jeg skal helt sikkert prøve det af (:
    Men kan du fortælle mig hvilken størrelse på bælterne du brugte? Der findes jo et utal, og længden skal jo helst hverken være for kort eller lang :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HOMESICK

      Jeg ville bare købe de længste du kan finde, for du kan altid korte dem af eller spænde remmen ind, så de passer med den længde du gerne vil have den færdige strop :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Har du så klippet enderne af bælterne af eller har du ladet dem sidde?

    Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

INDUSTRIELLE PENDLER