BRAND CRUSH: PLACE DE BLEU
Det kommer faktisk en lille smule bag på mig, men jeg er faldet fuldstændig for brandet Place de Bleu. Jeg kan godt lide det enkle, men her er den skandinaviske enkelhed kombineret med forskellige former, mønstre, farver og teksturer. Det er sådan et livligt og fint design, som helt sikkert vil skabe noget kontrast i mit hjem. Bare lige for at toppe brandets lækkerhed, så bliver produkterne produceret af overskudstekstiler fra en anden dansk tekstilproducent, og alle produkterne er håndlavede, designet og produceret i Danmark. Det er ikke altid, at jeg lige får tænkt over sådan nogle ting, men jeg kan mærke, at jeg bliver helt varm inden i, fordi kvalitet, æstetik og bæredygtighed går hånd i hånd. Kender I Place de Bleu? Er I mon faldet for brandet ligesom mig? :-)
Translation: I’ve a crush on the danish brand Place de Bleu. I like simplicity, and here the scandinavian simplicity is combined with different forms, structures, textures and colors. It’s a lively design, which would definitely create some contrast in my home. The products are made out of textile surplus from another danish textile producer – and the products are handmade, designed and produced in Denmark.
Tatiana.
Jeg er helt med dig! Deres design er så fint og jeg er vild med konceptet. Mere af det, tak :)