MY KIND OF EASTER DECOR

PÅ BESØG HOS IFÖ OG KNUD HOLSCHER

IFObilleder

Vi fik lækker økologisk og biodynamisk mad fra Folkets Madhus og overværede et live interview med Knud Holscher (t.h.) som journalist Lars Hedegaard styrede – en anderledes og interessant oplevelse. Foto t.h. af Theis Bothmann.

Sidste fredag var vi inviteret til et spændende event med Ifö i forbindelse med deres nye kollektion Spira Art. Vi skrev om den nye serie her på bloggen for et par uger siden, og selvom toiletter ikke umiddelbart lyder som det mest sexede emne, ja så endte indlægget faktisk med at stikke af som februar måneds ultimativt mest læste indlæg (se eller gense det lige her). Og vi forstår det jo godt, for det er altså virkelig nogle fine og ikke mindst nytænkende produkter – i hvert fald var der rigtig mange af jer, der delte vores begestring over det nye toiletdesign, som er helt uden den traditionelle (og uhygiejniske) skyllekant. Vi fik lejlighed til at prøve toiletterne i forbindelse med eventet, og det er vores begejstring bestemt ikke blevet mindre af.

Det er den anerkendte arkitekt Knud Holscher, der står bag de nye produkter, som indtil videre består af en håndvask, et gulvstående toilet og et væghængt toilet. I løbet af sommeren vil der dog komme endnu flere produkter i Spira Art serien. Knud Holscher er også manden bag de fleste andre af Ifös produkter, og faktisk er det kun ca. hvert tiende år, at de lancerer en ny kollektion.

IFObilleder2

Eventet startede i galleri A. Petersen, som her i marts har temaudstilling om Knud Holscher og hans mange designs. Knud Holscher er en  af de arkitekter, der ikke er så kendt som person, men til gengæld kender mange alligevel flere af de produkter, som han og hans tegnestue har udviklet.

IFObilleder3

Holscher-udstillingen ved galleri A. Petersen 

Han har f.eks. designet metroskiltet og samtlige busskure i Århus – hverdagsting som mange nok kender, men ikke tænker så meget over – det skal jo bare fungere. Helt generelt er han en meget alsidig arkitekt, som designer alt fra barnevogne og lysestager til stole og toiletter. Under interviewet fortalte Knud også om, hvordan han i starten af sin karriere arbejdede for selveste Arne Jacobsen.

IFObilleder4

Tegnestuen Holscher Design – foto Theis Bothmann

Efter besøget på udstillingen gik turen i bus til Knud Holschers tegnestue. Vi blev kørt til en gammel industribygning på ydre Østerbro, som ikke så ud af meget udefra – men se lige det syn, der ventede os, da vi trådte indenfor. Bare wauw.

Fra rundvisningen på tegnestuen – hvor der i øvrigt holdte tre tegnestuer til – gik turen til Gl. Holte, hvor vi fik lov til at kigge et smut indenfor i Knuds private villa. Huset har han naturligvis selv tegnet, og det er i dag en fredet ejendom. Han flyttede ind i villaen i 1972, og selvom det efterhånden er mange år siden, ja så står huset stadig knivskarpt – og det er tydeligt at se, at han dengang var meget forud for sin tid.

IFObilleder5IFObilleder6

Køkkenet i Knuds egen villa fra 1972 – foto Theis Bothmann

Et af de få ting i huset, der er blevet skiftet ud med tiden, er køkkenet. Klinkerne er dog stadig de originale fra dengang, som i øvrigt går igennem hele huset. Havde Knud designet huset i dag, havde han dog valgt nogle store blokfliser til huset, men de fandtes slet ikke i 70’erne. Knud fortalte, at udover klinkerne, er der ikke andet, han ville ændre, hvis han havde tegnet huset i dag. Det var vi ret imponerede over – tænk at være så sikker i sin stil 40 år efter.

IFObilleder7IFObilleder8

Tatiana sendte lange misundelige blikke efter hendes drømmestol – Wassily stolen designet af Marcel Breuer. Derudover var vi alle tre ret betagede af Knuds pileaplante, som stod på gulvet i dagligstuen – måske er det de enorme vinduer, der gør, at den bare gror og gror? Flot var den i hvert fald, og det er selvfølgelig typisk os at lade os betage af en plante.

IFObilleder9

Foto Theis Bothmann

Efter det spændende besøg i Knuds villa, gik turen tilbage til København, hvor vi tjekkede ind på Hotel D’angleterre og spiste fin middag på restaurant Marchal. Det var en virkelig sjov oplevelse, og vi følte os som sande prinsesser :-) Derudover var det en hyggelig anledning til at få snakket med de andre bloggere, der deltog i arrangementet bl.a. de søde og dygtige piger Mette og Johanne, som mange af jer sikkert kender :-)

IFObilleder10

Tak til Ifö og Kragelund Kommunikation for en sjov og spændende oplevelse, vi sent vil glemme :-)

BE THE FIRST TO WRITE A COMMENT

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

MY KIND OF EASTER DECOR