RANDOM INSPIRATION #9

VISITING: MARIE FRA 3. TV

Så har vi endnu engang fået lov til at invitere jer med indenfor i et fint og meget inspirerende hjem. Det hjem vi skal besøge i dag oser af personlighed og tilhører Marie og hendes kæreste Simon. Marie er en aktiv instagrambruger, så hvis I har lyst til at se mere, kan I finde hende under brugernavnet marie.3.tv :-)

 photo vm99_zpspliw6esq.jpg
Hvem er du?
Jeg hedder Marie, er 27 år, og bor sammen med min kæreste Simon på ydre Nørrebro. Jeg er uddannet designteknolog, har arbejdet nogle år som stylist, men valgte for tre år siden at starte på læreruddannelsen. Jeg skal blandt andet være lærer i håndværk og design (sammensmeltning af håndarbejde og sløjd), så kreativiteten er ikke lagt helt på hylden. Jeg arbejder ved siden af studiet på et krisecenter for voldsramte kvinder. Det har jeg gjort de sidste tre år og det hjælper til at forsøde su-økonomien.

Lejligheden vi bor i, har været mit eje i 5 år, hvor jeg har boet der med forskellige lejere indtil Simon flyttede ind i maj 2014. Lejligheden er 70 kvm fordelt på to sammenhængende stuer, et lille soveværelse, et køkken med lille spiseplads og et klassisk københavnertoilet. Efter Simon er flyttet ind, har det været vigtigt at gøre mit hjem til vores hjem. Simon flyttede ind med et stort tv, højtalere og en kaffemaskine og resten af tingene var mine. Vi har derfor sparet op til nogle fælles møbler, så hjemmet er blevet som vi begge gerne vil have det.

 photo vm8_zpskgeom9za.jpg photo vm7_zpsnwhorp27.jpg
Hvordan synes du, dit hjem afspejler dig som person?
Mit hjem afspejler mig meget, jeg er meget praktisk anlagt og det ser man i vores hjem, i form af rene linjer og systemer. Jeg knytter mig meget til de ting jeg har, så det er vigtigt for mig at de ting der kommer ind er af god kvalitet. Vores hjem er meget ordenligt og traditionelt, men overrasker med skæve detaljer og speciel kunst. Jeg sætter også pris på miljø bevidsthed, jeg køber møbler af god kvalitet, skralder møbler og sælger eller giver ting væk, når jeg ikke længere vil have dem.

Hvor finder du inspiration til boligindretning?
Instagram bruger jeg klart mest tid på. Her får jeg et indblik i hvordan andre bor og bliver inspireret af i hvilken sammenhæng folk bruger deres ting. Pinterest bruger jeg hvis jeg søger på noget konkret, det kan være jeg vil se hvordan hjem med sorte gulve eller lofter tager sig ud. Blogs bruger jeg når jeg har lyst til at se nogle inspirerende hjem, se hvilke tendenser der rør sig eller hvad andre drømmer om at købe. Ude i den virkelige verden er butiksindretninger og møbelbutikker to steder, hvor jeg kommer hjem med gode ideer til hvordan man kan indrette sig.

 photo vm00_zpst3iykwvc.jpg photo vm3_zps8vb2czwh.jpg photo vm5_zpscfaepjlb.jpg
Hvilken ting er du særligt glad for i dit hjem? 
Jeg er virkelig glad for de to sofaer vi har, den ene er en indbygget sofa i karnappen og den anden en retro lædersofa. Sofaen i karnappen er det perfekte sted at slænge sig og lædersofaen rammer lige præcis den maskuline stil vi ønsker i lejligheden. Derudover er kunst klart det jeg er gladest for i vores hjem. Det er det der giver kant og personlighed og gør at vores hjem skiller os ud fra mange andres.

Hvad er dit seneste køb til hjemmet?
Vores seneste køb er et nyt sofabord fra Normann Cph med krydset træstel og røgfarvet glas bordplade.

 photo vm1_zpsi0bc15nq.jpg
Hvem er din yndlingsdesigner?
Jeg sætter pris på møbler i gode materialer og rent design. Af nutidige designere synes jeg Tom Dixon laver nogle flotte ting, og jeg elsker mine spisebordsstole fra ham. Jeg synes også mange klassiske designere såsom Eames, Verner Panton, Arne Jacobsen og Finn Juhl har designet nogle helt fantastiske møbler.

Hvad er dit drømmekøb til din bolig?
Jeg kunne godt tænkte mig et stort maleri af Wes Lang, da hans malerier er super fede. Jeg drømmer generelt om at bo med en masse flot kunst. Navnet på kunstneren er ikke det vigtigste for mig, det skal bare tiltale mig og fange min opmærksomhed.

 photo vm6_zps9abmo2tq.jpg
Har du et godt tip, som du gerne vil dele med HOMESICK’s læsere?
Mit bedste råd er altid at undersøge på nettet om man kan finde det produkt man ønsker billigere. Jeg tjekker altid Trendsales og DBA om jeg kan finde det ønskede møbel brugt i stedet for at give fuldpris for det. Priserne på nye produkter er heller ikke den samme alle steder, så undersøg hvor man kan få det billigst. Man bliver overrasket over hvor mange gode ting folk smider ud, derfor går jeg tit fordi storskraldsrum, stikker hovedet ned i containere på vejen og holder øje med hvornår der bliver stillet ud til storskrald på villaveje.

8 COMMENTS

  • Pernille D

    kunne Marie ikke lave en guide til, hvordan man maler sine gulve? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      Det kunne da godt være, vi skulle prøve at høre hende ad, om hun kunne have lyst til at lave en guide :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie.3.tv

      Hej Pernille,
      Jeg tror det bedste råd jeg kan give dig er at spørger i din malerbutik hvordan du griber det an. Men i hovedtrækket i forløbet er:
      1. Rengjort dine gulve godt så fedt og andet skidt kommer væk
      2. Slib gulvets overflade godt med sandpapir, så malingen har noget at binde til.
      3.Rengør gulvet så der ikke er noget skidt eller træstøv tilbage
      4. Mal gulvet og lad det tørre op inden du maler igen. Gentag dette indtil malingen dækker-

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg må eje det spisebord! Ved du hvor det er fra? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      Det er speciallavet efter egne ønsker, men lavet i Griffenshop på Nørrebro! :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skønt indlæg – super fin lejlighed :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Ved i hvor det lille hvide og sorte bord der står i køkkenet er fra? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie.3.tv

      Det er fundet i en retro butik, det kaldes et camping bord tror jeg og kan klappes sammen.

      Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

RANDOM INSPIRATION #9