TOO DAMN CUTE #3

PRETTY WARDROBES

 photo WAR1_zps6a299c39.jpg photo WAR2_zps5e0f5b7e.jpg photo WAR3_zpscdbce3d0.jpg

Source: Love Asthetics, J. Levau, Plaza, Alvhem, Emma’s Designblogg, Scandinavian Retreat

Tænkte at det var på tide med lidt inspiration til garderoben, hvilket resulterede i disse billeder. Billederne er selvfølgelig stylede, ligesom alle andre billeder i blogland, hvilket gør at mængden af tøj ikke er heeelt realistisk – jeg ved ikke om jeg kun taler for mig selv, når jeg siger at mit tøjstativ er en del mere fyldt end dem på billederne, men flot er det. Personligt har jeg både et skab og et tøjstativ til alt mit tøj. I mit skab er alt det praktiske tøj og det tøj jeg ikke går med så tit, og på mit tøjstativ hænger det tøj jeg går mest i. Jeg synes det ser så fint ud når tøjet hænger fremme på stativ, især når stativet og bøjlerne er i lækkert design, og så er det som om at tøjet også bliver lidt mere eksklusivt, når det hænger på en fin bøjle. Jeg fortrækker (som så mange andre) renseribøjler, da de for det første er super flotte, og for det andet ikke fylder noget. Mit tøjstativ er magen til det som på nederste billede til venstre og er fra IKEA. Er faktisk rigtig glad for det, men hvis det stod til mig (og ikke mit skrøbelige gipsloft), ville jeg hellere have en stang hængende ned fra loftet, hvilket ville frigøre en masse plads til opbevaring af f.eks sko under tøjet. Nu er jeg så priviligeret at jeg i min opgang har hele to reposer til alle mine/vores sko, men hvis ikke jeg havde det, var det med at tænke kreativt, for har VIRKELIG mange sko. Tror måske at jeg ville bruge nogle gamle stablede kufferter til opbevaring af sko eller måske nogle malede trækasser som på første billede :-)

Ligger I inde med andre gode idéer til opbevaring & hvordan har I valgt at organisere jeres garderobe? :-)

Camilla Marie

PS: er ret forelsket i gulvet på sidste billede! Det ligner noget lakeret beton af en art (uden at gøre mig klog på materialer). Har set det et par steder, så er der nogen der ved hvad sådan et gulv kaldes og hvordan det evt. bliver lavet? Man har vel love at drømme..

Photobucket

12 COMMENTS

  • Super fine eksempler på garderober! Som du selv siger, er det selvfølgelig totalt urealistisk – så jeg opdeler mit tøj ligesom dig og har alligevel et stativ som er fuldstændig overfyldt ;) Jeg har købt et stativ som har en slags “skohylde” for neden, det hjælper mig lidt på skoproblemet… Og ellers organiserer jeg tøjet på stativet efter tøj-type (så ved man lige præcis hvor man skal kigge alt efter hvilken type tøj man er ude efter) og ikke farver som jeg tror en del gør – kan egentlig godt lide at det er lidt tilfældigt i farverne!
    (Sikke en lang kommentar – garderobe er en vigtig sag! Haha…)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Tina TAK for din lange kommentar – garderobe er en meget vigtig sag! :-D Har det præcis ligesom dig, for selvom jeg har delt min garderobe op i både skab og stativ, er mit stativ overloaded, til trods for brug af renseribøjler, ja faktisk er det begyndt at bue på midten (not good). Ret smart med sådan en skohylde du har på dit stativ, for på mit er der kun én stang, hvilken ikke er til meget gavn :-/ Er selv en af de der håbløse æstetikkere der har delt tøjet op i farver, men det er da genialt at dele det op i styles i stedet for, og ser for mig at det faktisk ser hamrende godt ud alligevel. Det må blive min næste overspringshandling ;-) Tak for input.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sannah

    Er ret sikker på det gulv er noget poleret beton…
    Google det, og der kommer masser af lignede billeder…
    Og firmaer som laver det…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Der var en anden sød læser der sendte mig en mail, hvor hun skrev at hun var ved at få et sådan gulv lavet i hvidt. Hvis andre har interesse i gulvet, kan jeg sige at et sådan gulv kaldes for EPOXY gulv ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura Poulsen

    Hej Homesick, så lige jeres fine blogindlæg :-) Jeg har været så heldig at finde mit tøjstativ på DanHanger, som er en webshop.. De laver nogle rigtig flotte bøjlestænger og tøjstativer, og hvis de ikke lige passer i målene, er de søde til at lave et stativ der gør :-)

    Laura

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Hej

    Gulvet du omtaler er poleret beton. Det er efterhånden et “gammelt” bolig billede. Huset var også med i Danmarks dejligste hjem. Fra Aarhus.
    Har også været med i Bo Bedre eller Boligmagasinet.
    Men håber ellers du er kommet frem til info:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie Venø

    Hej!
    Jeg er så vild med det første billede, det med træpinden! Jeg har ledt så længe efter et sted hvor jeg evt kunne købe sådan en pind, så den passer i størrelsen til at man kan hænge de bøjler på.
    Har du nogen idé eller et link til at sted hvor jeg måske kan kigge?
    På forhånd tak!
    – Emilie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Hvor kan man få fingerne i sko kasserne på de to øverste billeder og hvad hænger de diverse stativer i?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      det der ud til at være akrylkasser – der er google nok din bedste ven :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Hej Homestick.
    Ved du hvor træpindene til tøjet forhandles? eller er det bare nogle der er fundet i naturen?

    Venlig hilsen
    Kathrine Glud

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HOMESICK

      Hej Katrine,

      Jeg tror, at du skal en tur ud i naturen. Du kan også finde træpinde i et byggemarked, men de er nok ikke så charmerende i formen, som den du ser på billedet :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

TOO DAMN CUTE #3