DON’T LEAVE ME
Bord / Fejesæt / Illustration / Akrylholder
Det er ikke ligefrem, fordi ovenstående genstande er nyheder. I har formentlig set dem alle før, men det er nogle ting, som har printet sig fast i mine tanker og derfor har de fået en plads på bloggen. Lige fra første øjekast har jeg været vild med det fine bord fra HAY; både for designet, men også for det seje navn: “Don’t leave me”, som appelerer til bordets håndtags-detalje. Det er gennemført og humoristisk. Humoren fortsætter i fejesættet og illustrationen, og til sidst er der jo akrylholderen fra Neon Living. For jer, der ikke kender Neon Living, så er det et dansk designfirma, som skaber moderne skandinavisk design indenfor boliginteriør. Jeg elsker simpelthen Neon Living og alt hvad de laver/har lavet. Jeg har selv nogle af deres produkter, men kunne simpelthen eje det hele. Hvis man gerne vil tilføre sin bolig nogle farverige detaljer, er Neon Living’s hjemmeside simpelthen det perfekte sted at lure (her). Jeg overvejer selv den her lysestage i pink (ja, I læste rigtigt – i PINK ;-) ), som simpelthen burde have været med på ovenstående billede. Den kommer med næste gang! Desuden er neon farver jo så småt på vej ind i bolig-trenden igen, så bare gå amok – med stil! ;-)
Tatiana.
BE THE FIRST TO WRITE A COMMENT