VISITING: ESTILO #2
Yay, så er det endelig tid til et kig ind i Carolines hjem igen! Caroline har den hyggelige blog ESTILO, som primært handler om mode og sund mad. Men hun har altså også sindssyg lækker boligstil – masser af personlighed og gennemførte detaljer. Sidste gang så vi soveværelset (her), og i dag gælder det så stuen.
Hvad er du mest glad for ved din stue?
Lyset. Vores lejlighed er i to plan, og stuen ligger øverst, så det vælter ind med lys hele dagen. Det er ret fantastisk at tilbringe morgenen deroppe eller at se solen gå ned først på aftenen. Bagefter er det også betydeligt lettere at følge med i, hvad der foregår på tv-skærmen.
Hvis det skal være en konkret ting, må det være den industrielle gulvlampe i antik sølv. Jeg blev grøn af misundelse, da min mor købte sådan en lampe for nogle år siden, så der var ikke et øje tørt, da jeg endelig fik fingrene i min egen.
Hvad er dine bedste indretningstips til stuen?
For mig er det allervigtigste, at det er rart at opholde sig i stuen. Den skal være hyggelig og indbydende, og sofaen skal være blød. Jeg har aldrig helt forstået fidusen med de klassiske lædersofaer. Hvor skal man hvile hovedet, når man ser tv-serier om søndagen?
Jeg synes også, det er en god idé, at tænke på mulighederne for opbevaring, når man kigger på møbler til stuen. Det kan vi vist alle sammen bruge mere af. Vores puf er hul indeni, og det er altså et overraskende stort antal dvdâer og brætspil, der kan gemmes af vejen i sådan en fætter.
Hvad er dit seneste køb til stuen?
Mit seneste køb er en håndfuld pyntepuder. Et par af dem endte dog med at flytte ind i vores soveværelse, og resten kom retur. Styling af sofaer ser legende let ud i professionelle boligreportager, men det var først, da jeg lånte lidt puder fra soveværelset, at det hele gik op i en højere enhed. Det næste køb må så være en gul plakat og et sort, stilrent urâ¦
Caroline håber, med dette indlæg, at det kan give en idé om, at man sagtens kan indrette på ny, uden at bruge en formue og uden at tage hele IKEAs sortiment med hjem! Hvad siger I til stuen? :-)
Translation: This is the second post from Carolines home. Last time we got a peep into her bedroom (here) and today we visit the living room. What do you think? If you want to read the interview in english or in another language, push the translate button at the top of the blog.
Tatiana.
Jeg synes den ser super fin ud:)