TIP: FINDERSKEEPERS – NU I AARHUS!
Kender I FINDERSKEEPERS? Mange af jer fra København gør nok, men til jer der ikke kender til det, kan vi fortælle, at det er et indendørs loppemarked, hvor innovativt design og luksus second hand tøj mødes. Som en glædelig nyhed for os der bor i Jylland, udvider FINDERSKEEPERS nu med et marked i Aarhus! Med i alt 110 stande i Aarhus er der rig mulighed for at finde noget helt specielt fra de mange upcoming designere og kunstnere i form af illustrationer, skitser, malerier, beklædningsgenstande, accessories og meget mere.
FINDERSKEEPERS er opstået ud fra idéen om, at der i København mangler et konkret sted, hvor både design- og modeinteresserede får mulighed for at prøve sig selv af og vise sine ting frem. Et håb er, at fremtidige projekter og samarbejder kan opstå mellem de forskellige fagområder, og at der på længere sigt vil blive skabt mere fokus på den kreative del af Danmark.
Vi er i hvert fald ret vilde med konceptet og håber på at kunne svinge et smut forbi i Aarhus d. 5-6 oktober kl. 11-17 ved Godsbanen :-) I kan finde yderligere information om Finders Keepers her.
Camilla Marie.
Super fedt! Kan se at man kan købe billetter online, men skal man det, eller sælges de også i døren??