4. ADVENTS GIVE AWAY: L:A BRUKET
Så ramte vi 4. søndag i advent, og der er kun tre dage til juleaften, vildt! Det bliver man altså aldrig for gammel til at glæde sig til – vi gør i hvert fald ikke :-) Men 4. søndag i advent betyder selvfølgelig også, at vi har en skøn adventsgave klar til jer. I samarbejde med vores søde venner fra Walnut Street udlover vi nemlig den perfekte blanding af æstetik og selvforkælelse i form af lækre, økologiske produkter fra det svenske brand L:A Bruket, som de introducerede til det danske marked tidligere i år. Vi har længe haft et crush på L:A Brukets produkter (se bare Camilla Maries indlæg her), og efter at have testet produkterne, er vi kun blevet endnu mere begejstrede – de er ikke bare smukke at se på, de er bestemt også lækre i brug! Denne begejstring vil vi naturligvis gerne dele med en af jer, så derfor giver vi jer muligheden for at vinde en 450 ml. sæbe, en håndcreme og en læbepomade – en perfekt tidlig julegave ;-)
For at deltage i konkurrencen om en 450 ml. sæbe, en håndcreme og en læbepomade fra L:A Bruket er det eneste I skal gøre at smide en julehilsen i kommentarfeltet. Vinderen trækkes i morgen, mandag d. 22. december, og får direkte besked via mail. Held og lykke :-)
Konkurrencen er slut, og den heldige vinder blev Astrid. Stort tillykke! Vi har sendt dig en mail :-)
Hvis I vil se mere til Walnut Street og L:A Bruket, kan I følge dem på instagram her og finde listen over nærmeste forhandlere her.
Translation: Sorry, this contest is for our Danish readers only.
Indlægget indeholder affiliate links/ This post contains affiliate links
Glædelig jul og godt nytår!