SPISEBORDET DER KAN SKIFTE LOOK

FRIDAY FAVORITES

Indlægget er sponsoreret af ILVAfriday favorites

pude | pude med print | væglampe | duftlys | hylde | kande | kaffekop | sengetøj | lakeret potte 

Tænk engang, at om elleve dage er det officielt forår. Det kan godt være, at det stadig er koldt udenfor, og at vi den seneste uge har gennemlevet vinterens kulderekord. Det betyder bare ikke så meget, når der står forår i kalenderen. Vel?

Jeg ved nu ikke, om mine udvalgte fredagsfavoritter er specielt forårsprægede. Og så måske alligevel lidt. Hvert år, når foråret forsigtigt melder sig, så bliver jeg altid tiltrukket af farver og gerne de sarte af slagsen. Det gælder i øvrigt også, hvad angår påklædning, kender I ikke det? Jeg er blevet ret vild med jordfarver på det seneste, og synes at velourpuden på kollagen er virkelig pæn. Jeg har stadig en ting for etniske detaljer som fx den fine kelimpude herover. Men hvor ville jeg ønske, at den også fandtes i en lys udgave. Dog stadig med de smukke orange og rødlige farver (ILVA, noterer I lige det?). Det rygtes jo, at orange er den nye farve i modebilledet. Gad vide om det også spreder sig til boligen, hvis tendensen får alvor tager fat? Det er altid lidt sjovt at følge med i …

Den grønne potteskjuler ligner måske ved første øjekast en glaseret keramikpotte. Jeg blev dog noget overrasket, da jeg læste, at den er fremstillet i auto-lakeret metal. Det synes jeg altså er lidt skægt, og det gør den blot lidt mere sej. Den findes i øvrigt også i denne pæne pudderfarve. Apropos keramik, er jeg faktisk ret imponeret over alle de nye keramiksager, som Ilva har at byde på for tiden – se bare her. Det er altså fedt, når keramik både er smukt og til at betale.

Og nu hvor vi taler om til at betale, så er det altså en helt fair pris for den retroinspirerede hylde herover. Den kunne jeg altså godt finde på at hænge i mit future-køkken til kaffekopper, den dag jeg forhåbentlig ikke længere har skråvægge i køkkenet.

Det var lige lidt forårskvidder fra mig. Kan I have en dejlig weekend derude :-*

Camilla Marie

2 COMMENTS

  • So many beautiful interior pieces!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du har ret, det er snart forår! Jeg ved da godt, det starter d. 1. marts, men det kom alligevel helt bag på mig, når jeg læste det. DET er simpelthen så skønt, vi går lige nu den bedste tid i møde. Fine ting du har fundet frem, forårsprægede eller ej :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

SPISEBORDET DER KAN SKIFTE LOOK