THE COZIEST 40 SQUARE METERS

DIY: GROW YOUR OWN PINEAPPLE PLANT

DIY pinapple tree

Inspireret af Tatianas hjemmedyrkede avokado-træ fik jeg i foråret også lyst til at kaste mig ud i et grønt lille projekt. Jeg havde nemlig læst mig frem til, at man, ligesom det er muligt med en avokadosten, kan få toppen af en ananas til at spire og dermed gro sin egen lille ananasplante. Jeg er ret vild med ananas – både med smagen og med formen – så det blev jeg selvfølgelig nødt til at forsøge mig med, og som I kan se ovenfor, så blev resultatet en fin, langbladet plante. Jeg satte ananastoppen til at spire tilbage i maj, og på billede 6 kan I se min plante, som den ser ud i dag et halvt år senere. Jeg synes processen med at få toppen til at spire var lidt langtrukken, men pludselig gik det stærkt og toppen havde vokset lange rødder, som var klar til at plante over i en potte med jord, og siden har min lille plante groet sig nogle flotte, lange palmelignende blade. Den er ret sjov, synes jeg, og jeg glæder mig til at se, hvordan den udvikler sig – selvom der nok næppe kommer til at vokse frugter derpå. Jeg vander planten 1-2 gange i ugen, alt efter hvor tør jorden er. Jeg er bestemt ikke nogen ekspert på området, men det har virket for mig, så hvis nogle af jer skulle have lyst til at gøre mig kunsten efter, så har I her en lille guide til, hvordan jeg har gjort:

  1. Smut forbi dit lokale supermarked eller grønthandler og køb en lækker ananas.
  2. Frigør ananastoppen fra selve frugten ved at tage godt fast omkring bladene og vride toppen fri. Det er meget nemmere, end man umiddelbart tror.
  3. Hvis der sidder frugtkød tilbage under toppen, skrabes det af med en ske. Det er vigtigt at det kommer af, da det minimerer du risikoen for, at toppen begynder at rådne.
  4. Fjern 2-3 cm af bladene fra bunden af toppen og placer den i et glas vand i et solrigt vindue. Det er kun lige akkurat den bladløse del af kronen, der skal være i vand (hvis toppen synker for langt ned i vandet, kan du bruge tandstikker til at holde den på plads). Skift vandet et par gange i ugen og vent spændt på, at rødderne begynder at spire.
  5. Når rødderne er 3-4 cm lange, er din ananastop klar til at blive plantet over i en potte med pottemuld. Ananasplanter elsker solen, så sørg for at placere potten i et vindue, hvor den får godt med lys. Bladene på min ananastop var blevet lidt svitsede af solen under spiringsprocessen, så jeg valgte at pille de fleste af dem af, så der kun var stokken tilbage til at gro nye blade. Men er din ananastop stadig fin og grøn at se på, lader du den bare stå, som den er, alt imens du spændt kan vente på, at der vokser nye flotte blade ud fra toppen.

God fornøjelse! Og tag os i øvrigt meget gerne (@homesickblog), hvis I deler billeder af jeres ananasplante-projekter på Instagram – det er så hyggeligt, når vi må følge med på sidelinjen.

Translation: Inspired by Tatiana’s home-grown avocado tree I’ve been growing my own little pineapple plant and at photo 6 you can see what i look likes after 5-6 months of growing. I’m certainly no expert, but it worked for me, so if some of you would like to give it a try, here is a little how-to guide:

  1. Go to your local supermarcet and buy a delicious pineapple.
  2. Remove the pineapple crown by twisting it off. You just need a firm grip around the leaves and you can start twisting. It’s much easier than you would think.
  3. If there is any fruit flesh left below the top, you can scrape this away with a spoon. It is important to remove the flesh, as it minimizes the risk of the top beginning to rot.
  4. Peel away 2-3cm of leaves from the base of the crown and place it in a glass of water by a sunny window. You only want to submerge the exposed part of the crown (toothpicks can be used to keep it in place). Change the water every few days and await roots to sprout from the base of the crown.
  5. Once the roots are at least 1 inch it’s time to plant your pineapple crown in a pot with potting soil. Pineapple plants love the sun so make sure to keep it in a sunny spot.

Enjoy! And feel free to tag us (@homesickblog) if you share photos of your pineapple plant project on Instagram – we love to follow the process and results of your projects.

Mette.

6 COMMENTS

  • Sikke et fint projekt! Jeg er så meget større fan af ananas end avokado (både smagsmæssigt og æstetisk), så kunne helt sikkert godt finde på at kaste mig over det her projekt. Men tror du det vil kunne lade sig gøre nu her? Jeg tænker, eftersom du skriver “solrigt vindue”, og solen ikke ligefrem er kendt for at stråle lystigt på denne tid af året :/

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HOMESICK

      Tak Lisbeth :-) Jeg er jo ikke ligefrem ekspert på området, så kan ikke sige det med sikkerhed, men vil tro at det sagtens kan lade sig gøre, hvis bare toppen får lov at spire i dagslys. Det er da et forsøg værd i hvert fald, hvis du alligevel har planer om at spise en ananas ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super guide, den vil jeg uden tvivl benytte mig af! Nu er det mislykket for mig to gange, men regner stærkt med at tredje gang bliver lykkens gang med denne guide. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HOMESICK

      Dejligt hvis du kan bruge den i hvert fald :-) Hvad har du mon gjort anderledes, siden det er mislykkedes?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg tror ikke, at jeg hæv den af langt nok oppe og så tog jeg ikke de første blade af, så det må jeg lige prøve :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Hvor lang tid tager det ananastoppen at slå rødder?

    Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

THE COZIEST 40 SQUARE METERS