A TERRAZZO COMEBACK?

VERDENS SMUKKESTE KALENDER + EN RABATKODE!

via HOMESICK.nuJeg har modtaget verdens smukkeste kalender med posten. Jeg lyver ikke, se den lige! Kalenderen er en gave fra Atelier Aarhus, som de søde og meget dygtige piger Emma og Mette står bag – og det sejeste af det hele er, at de helt selv har skabt den. Alt lige fra papirtykkelse og opbygning til materiale og udseende er designet og udvalgt af pigerne selv. Det synes jeg simpelthen er så imponerende, og ikke nok med at kalenderen er vanvittig pæn, så er det indvendige design enormt gennemtænkt og slår den klassiske kalenderopbygning med længer.

via HOMESICK.nuFor at remse lidt op, indeholder kalenderen både et årsoverblik samt månedsoverblikke, og så er der samtidig dedikeret en side til hver enkelt dag med to-do-liste, tidsplan og plads til notater. Særligt den daglige to-do-liste spår jeg, at jeg virkelig kommer til at bruge meget – jeg er stor fan af den slags lister, der hjælper til at skabe overblik over dagens gøremål. Derudover finder man bagerst i kalenderen en hel masse udrivelige lister, som f.eks. kan bruges til indkøbsedler, og så er der tilmed indbygget en praktisk lille lomme, hvor man kan opbevare løse papirer, som man har brug for at gemme eller have med på farten. Ret perfekt til f.eks. at gemme kvitteringer i. Alt i alt en virkelig praktisk og meget brugbar opbygning, og så medfølger der desuden et fint lille bogmærke i messing, så man altid hurtigt kan slå op på den aktuelle dag.

via HOMESICK.nuDa jeg først læste om Emma og Mettes projekt var jeg egentlig mest begejstret ved tanken om en æstetisk kalender, men efter at have set det færdige resultet, giver det virkelig mening for mig, hvorfor de følte så meget for at skabe deres helt eget. Atelier Aarhus kalenderen opfylder altså virkelig nogle behov, som ingen andre kalendere på markedet gør. Og som nyudsprunget fuldtidsjobber kan jeg slet ikke vente til, at vi skriver 2017, så jeg kan få lov til at tage min fine, nye kalender i brug. Jeg mangler den allerede hver dag, hvilket tydeligt kan ses på min kontorplads, der er ved at drukne i skriggule post-its. Det bliver en fryd for øjet at skifte dem ud med denne støvgrønne skønhed i det nye år.

Så et kæmpe skulderklap til de seje piger herfra og en stor anbefaling af Atelier Aarhus kalenderen! Hvis I også vil have fingrene i kalenderen, kan købes lige HER – og benytter I jer af rabatkoden ‘homesick‘ får I gratis fragt på jeres ordre frem til d. 14. oktober. Det er vist i øvrigt noget med, at man skal skynde sig lidt, hvis man vil være sikker på at få fat i én,  eftersom det allerede (ganske forståeligt) går ret godt med salget, og at den altså ikke bliver genoptrykt.

Mette.

Kalenderen er modtaget som en gave og indlægget indeholder annonce links 

 

13 COMMENTS

  • Pernille

    Jeg kan ikke bruge rabatkoden? Den siger, at den ikke er brugbar endnu. Hvordan kan det være?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HOMESICK

      Der var åbenbart en fejl i deres system, den virker nu :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Rabatkode virker ikke?? :-(

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HOMESICK

      Der var åbenbart en fejl i deres system, den virker nu :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Oh, this is so beautiful!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina Viki

    Kalender hermed bestilt ´:) Aldrig har jeg set SÅ gennemført og smuk kalender – glæder mig allerede til at bruge den ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HOMESICK

      Nej vel? De er så seje, de piger! Den bliver du glad for ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebekka

    Jeg kan se, at den er udsolgt :( kommer den mon ikke igen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HOMESICK

      Hej Rebekka, den kommer desværre først igen i 2018 udgaven :-(

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja H

    Øv altså jeg kom forsent – og den er nu desværre udsolgt :( Kender du et andet sted de har en kalender der bare ligner lidt?? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HOMESICK

      Ja, det gik hurtigt. Men nej, desværre ikke – har vitterligt aldrig set en kalender, der kan måle sig med den her.

      Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

A TERRAZZO COMEBACK?