7 GODE TIPS TIL SOMMERENS LOPPEMARKEDER

NEW IN: BLUE STRIPED BED LINEN

Indlægget er sponsoreret af Ellos // This post is sponsored by Ellos

P5160285redSengetøj & Kappelagen

Så fik jeg endelig mit nye sengetøj fra Ellos på vores dyner, og jeg er allerede ret begejstret for det – det er både vildt flot og er samtidig i den lækreste kvalitet. Jeg synes det blåstribede look giver vores soveværelse et forfriskende løft, for jeg har altid haft en tilbøjelighed til konsekvent at vælge helt hvidt sengetøj, men jeg har omsider indset, at det kan blive lidt for kedeligt i længden. Sengetøjet er egentlig ret afgørende for hele soveværelsets udtryk, så det er sjovt at eksperimentere lidt med udtrykket på den måde. Når jeg siger, at kvaliteten er lækker, så mener jeg selvfølgelig det, at sengetøjet for det første er i ren bomuld, men jeg mener også selve teksturen. Personligt kan jeg ikke så godt lide, hvis sengetøj enten er for slasket eller for stift i kvaliteten – kan I følge mig?

P5160289red

En lille detalje jeg dog lige vil gøre opmærksom på, er at pudebetrækkene er aflange og måler 60×50 istedet for det klassiske danske pudemål 60×60. For os var det faktisk blot en fordel, fordi vi på et tidspunkt investerede i sådan nogle fancy ergopuder, som har lige netop det format, men hvis du overvejer at klikke det hjem og har de klassiske kvadratiske puder, skal du blot lige være forberedt på at folde puderne lidt for at få betrækket på ;-)

Skærmbillede 2016-05-16 kl. 10.37.42

Kappelagenet som I også kan se på billedet herover klikkede jeg også hjem fra Ellos for et par måneder siden – måske læste I mit indlæg om det? Uanset hvad, så fortjener det lige lidt ekstra taletid her, for det er altså en elegant og billig måde at pifte soveværelset lidt op på. Mange af os har jo de her to klodsede boksmadrasser, som, lad os bare være ærlige, ikke er jordens skønneste syn. Men ved at placere et kappelagen under topmadrassen kan du let få din seng til at se noget mere elegant ud ved simpelthen at dække den til, hvilket samtidig lysner hele soveværelset lidt op. Kappelagenet er gulvlangt, så det betyder også, at det dækker for de ting, der er opbevaret under sengen – nu kan jeg selvfølgelig kun tale på mine egne vegne, men jeg tror nu, at mange af jer udmærket ved, hvad jeg taler om, hvis I også bor på få relativt få kvadratmeter, og selv hvis I ikke gør ;-) Det er bare rart at få skærmet af for det.
Netop fordi kappelagenet er placeret under topmadrassen, så behøves det ikke vaskes med, hver gang du skifter sengetøj – det kan du nøjes med at gøre et par gange om året. Hvis du tidligere har været vant til at benytte de slags lagner, der trækkes helt ned om boksmadrasserne, men kan se fordelen i kappelagenet, så vil jeg, opfordre dig til at investere i et kuvertlagen/faconlagen, der er syet til kun at komme om selve topmadrassen.

For english translation click right here.

Camilla Marie

Indlægget indeholder annoncelinks // This post contains add links

10 COMMENTS

  • Mille

    Det ser sørme fint ud :) Men ligger topmadrassen ikke og skøjter rundt, når man har den for sig i et kuvertlagen ovenpå kappelagnet? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HOMESICK

      Hej Mille, nej bestemt ikke. Det ville dog være løgn at sige, at vi aldrig har været nødt til at justere på topmadrassen, for engang imellem kan den godt glide en lille smule nedad, så vi lige skal trække den op mod hovedenden igen. Men det må være noget der sker meget langsomt, for det er kun noget vi gør engang imellem. Så nej, den skøjter ikke rundt, men kan nogen gange godt rykke sig en lille smule ;-)

      Dog vil jeg vurdere (og nu er det lige den gamle sengesælger i mig, der taler), at det godt kan komme an på, hvilken topmadras man har. Har du f.eks. en topmadras i polyeterskum, så er den også en hel del lettere, end hvis din topmadras f.eks. er af latex eller viscoskum som vejer noget mere, fordi det er mere kompakte materialer. Vores er f.eks. latex og er virkelig tung, så jeg skal altså ikke udelukke, at det også har noget at sige – det kunne jeg faktisk godt forestille mig, at det har.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mille

      Hej :)

      Mange tak for det meget udførlige svar! Du har sikkert helt ret i, at topmadrassens materiale også spiller en rolle!

      Tak for en hyggelig blog!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben hahne

    Kappelagen er så fint, det vil jeg gerne have. Men vores madres er 210 cm, findes de til det? Jeg har ikke kunnet finde det.😭

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HOMESICK

      Tror du ikke, at de kunne have det i Jysk eller IKEA? :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Iben

      Tak for svar. Men har prøvet😪 Er der andre der har forslag?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hvor er det fine billede fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maya

    Hej Camilla!
    jeg er SÅ tæt på at klikke et 4-delt sæt hjem fra Ellos, men udover pudemålene, så er dynen jo også 10 cm bredere end de almindelige 140. Oplever du det som et problem? eller er det ikke noget man mærker/kan se? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HOMESICK

      Hej Maya, nej det er slet ikke noget problem. Det passer som alt mit andet sengetøj, så man lægger altså ikke mærke til de ekstra 5 cm i hver side. Det gør det måske bare lidt mere luftig på den gode måde, altså ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

7 GODE TIPS TIL SOMMERENS LOPPEMARKEDER