DIY: ADVENT CANDLE

MINE YNDLINGS LOPPEFUND

 

En del af de ting, jeg har i mit hjem, er ting jeg har fundet på loppemarked eller i genbrugsbutikker. Jeg tænkte derfor, at det kunne være sjovt at vise jer nogle af mine yndlingsfund. Selvom loppemarkedssæsonen forlængst er slut, byder det kolde vejr jo i den grad til kiggeri i de lokale genbrugsbutikker :-)

 photo PA300137_zpsbmjaypla.jpg

Den lille keramikstage her fandt jeg på Brørup Marked til 20 kroner her i efteråret. Den er sort, men med skær af zinkgrøn. En ret simpel sag, men jeg er simpelthen blevet så glad for den, da den kan bruges i mange sammenhænge.

 photo PA300114_zpsx0diq1qt.jpg

 photo PA300096_zpsstcedssa.jpg

Polaroid kameraet er et par år gammelt, men jeg kunne bare ikke lade være med at købe det, da jeg så det på loppemarked til en 50’er. Det er som en lille tidslomme med original æske og brugsvejledning. Jeg fandt dog ud af, at de originale film var udgået, men en sød læser gjorde mig bekendt med hjemmesiden theimpossibleproject.com, som har genoptaget produktionen og som jeg har købt en film fra – og det virkede! :-D

 photo PA300081_zpsdaigm0xl.jpg

Denne safaristol faldt jeg over for et par måneder siden i den lokale genbrugsbutik til 200 kroner. Da jeg købte den var den lakeret og havde en ret grim gylden farve. Betrækket lugtede også grimt, så jeg måtte virkelig give den en kærlig hånd for selve formen var jo virkelig fin. Jeg vaskede betrækket, sleb den ned og gav den olie med grå pigment i stedet. Jeg havde forestillet mig, at den ville blive meget mere grå end brun, men trods det er jeg blevet virkelig glad for resultatet og den står så god som ny :-) ..og ja, som I kan se, er min kat også mægtig glad for den.

 photo PA300073_zpsch8iis3r.jpg
 photo PB190377_zpsru65kfoa.jpg

På Brørup Marked i efteråret kom denne lille fætter også med mig hjem. Jeg mindes ikke, at jeg har set dem i så gylden en farve, hvilken jeg syntes var ret fint, så den måtte selvfølgelig med mig hjem.

 photo PB190379_zpsgbzlgsv0.jpg

Vintagekameraet har jeg tilmed haft i et par år og jeg synes det er så dekorativt til små stillebens på hylden eller i vindueskarmen, så det har jeg bestemt ikke tænkt mig at skille mig af med :-)

Hvad er jeres bedste loppefund?

Camilla Marie

4 COMMENTS

  • Marianne

    Fandt sidste år en gammel folde-ud-sykasse til 30kr. Scoop! :) Derudover er jeg vældig glad for min champagnespand til 15kr og en gammel, små-gulnet nøglereklame, der stod min i hele 5 kr ;) og selvfølge min stige! Den havde jeg nærmest glemt! Den er af samme type som den @pescno flashede på instagram, da de indrettede interiørfabrikken. SÅ fin og kun 160kr i provinsen. WIN :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      Det lyder som nogle skønne fund :-) Loppefund i provinsen er win :-D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig flot resultat med stolen. Kunne man lokke dig til at skrive, hvad den grå olie hedder? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      Tusind tak :-) Den er fra Junckers og hedder Rustik Bordpladeolie i farven Antricitgrå.

      Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

DIY: ADVENT CANDLE