ET LILLE TIP OM EN LILLE FÆTTER
Mange af jer ved måske, at jeg længe har haft et crush på Marshall´s højtalere, og måske husker I, at jeg tidligere har skrevet om dem her og her. Nu er jeg langt om længe blevet den lykkelige ejer af sådan en flot fyr, for forleden ville skæbnen nemlig, at jeg kom til at spotte et usandsynligt godt tilbud i Telia. Jeg anede faktisk ikke, at de også forhandler højtalere, men det gør de altså åbenbart, for i hvert fald, solgte de den lille Marshall Acton højtaler til bare tusind kroner, hvilket er halv pris, og så vidste jeg godt, hvad klokken havde slået – jeg var jo nødt til at købe den! Jeg elsker virkelig, at den både er funktionel og dekorativ på én gang, i modsætning til min gamle højtaler-dock, som både var virkelig grim, ikke kunne spille nær så højt og ikke havde Bluetooth, hvilket virkelig er blevet en uundværlig funktion for mig nu :-)
Det var egentlig bare et lille tip fra mig, hvis nogle af jer også har et godt øje til Acton højtaleren. Jeg har naturligvis prøvet at finde et link, men det ser ud til, at man skal i en fysisk Teliabutik, for at købe den – I kan dog læse mere om højtaleren lige her. Jeg beklager desuden for en lav farveægthed, for højtaleren er altså mere “old school guld” i virkeligheden, men det blev resultatet af en mindre slåskamp med mit billedredigeringsprogram, som er en længere historie, jeg ikke vil kede jer med, så i stedet for henviser jeg til billederne her, som er mere tro i farven ;-)
Sorry this post is relevant for our Danish readers only.
Camilla Marie
Skulle man have abonnement eller noget for at måtte købe den til den pris? og ved du noget om hvor længe tilbuddet kører?