5 BEAUTIFUL MIRRORS

COLLAGE LAMP IN NEW COLORS

 photo Collage_3_zpsdgh2f6dw.jpg

Mange af jer er måske allerede bekendte med pendlen Collage fra Louis Poulsen, den har nemlig været på markedet siden 2005. Men i anledningen af, at Collage fylder 10 år, er lampen nu blevet lanceret i mat version i en række rolige, douce farver, som kun gør lampens feminine udformning endnu finere. Lampen fås i to forskellige størrelser, som I kan se og læse mere om her, hvilket vi synes giver den en virkelig bred anvendelighed – den vil både gøre sig godt over spiseborde, arbejdsborde eller som højthængende belysning i et stort rum.

Pendlen er designet af Louise Campbell. Hvis ikke I kender hende, så er hun uddannet industriel designer fra Danmarks Designskole. Vi blev faktisk præsenteret for Louise Campbell allerede i vores første eksamensopgave på vores bacheloruddannelse, hvor vi skulle analysere og fortolke et af hendes møbeldesigns. Det er efterhånden ved at være nogle år siden, men vi husker, hvordan vi blev draget af hendes univers og hele arbejdsprocessen, som hun var igennem. Hendes eksperimenterende og legesyge tilgang til sit arbejde er imponerende og til trods for, at hun arbejder med hverdagsobjekter og helt almindelige materialer, så skiller hendes designs sig altid ud fra, hvad man ellers ser på markedet.

Det gør sig også gældende for pendlen Collage, hvor hun har forsøgt at imitere det mest ægte lysudtryk, som kan opleves, nemlig dagslyset. Louise Campbell har arbejdet med skærmenes mønstrede lag, som giver det helt almindelige hverdagsobjekt et spændende twist. Det er ikke bare en pendel, men en sanselig oplevelse af skyggernes figurer. Meningen med mønsterkombinationerne og brydningen af lyset er, at man får en fornemmelse af det naturlige, bløde og evig foranderlige dagslys.

En af de førende forhandlerne af Collage, og mange andre lækre lamper fra bla. Louis Poulsen, er Brdr. Sørensen, som vi præsenterede jer for i sidste måned med dette indlæg. Som i måske kan huske, tippede vi om at I kan spare 5% på jeres første køb i deres webshop, hvis I tilmelder jer deres nyhedsbrev nederst på siden her – og det tilbud gælder naturligvis stadig – herudover har de også fantastisk service med gratis levering på alle varer i deres webshop :-)

Indlægget er udgivet i samarbejde med Brdr. Sørensen.

2 COMMENTS

  • Maj

    Jeg beklager på forhånd hvis jeg lyder krakilsk, men jeg oplever igen og igen at der sniger sig en fejl ind når såvel mode- skønheds- og boligrelaterede farver beskrives. Douche betyder brusebad og har ikke så meget med farver at gøre, douce betyder derimod blød eller blid og beskriver en farve der er blød og afdæmpet. Så pendlen er nu i douce farver :0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      Haha, du har ret – dum fejl! Tak for rettelsen ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

5 BEAUTIFUL MIRRORS