A LITTLE ROCK 'N ROLL

SAMSUNG: VORES FORTOLKNING AF DET MODERNE KØKKEN

 photo IMG_26341_zpsdc830c4d.jpg photo IMG_26231_zpsc1fd6c22.jpg

Med udgangspunkt i deres HOME-serie har Samsung bedt os fortolke det moderne køkken – men hvad er det moderne køkken egentlig? For os er der ikke ét præcis svar på det spørgsmål, for i dag ser man mange forskellige slags køkkener, og det er ikke blot én køkkentype, der definerer det moderne køkken. Vi ser en tendens til, at det ikke længere er selve køkkentypen, der er det vigtigste element, men snarere, at det er brugen af gode, holdbare materialer med fokus på funktionel æstetik, der vægter højest, når køkkenet skal fornyes. Som I ved, bor vi selv til leje, så vi har selvsagt ikke haft nogen indflydelse på vores køkkeninventar. Netop derfor er det særligt vigtigt for os, at have fokus på detaljerne, for at gøre det så personligt som muligt.

Vores drømmekøkken er altså ikke en realitet endnu, men når den dag kommer, hvor vi selv må have en finger med i spillet, skal det rumme masser af personlighed, kvalitet og ikke mindst have hvidevarer med høj funktionalitet, så der bliver tid til fordybelse og mere tid til alt det sjove. Det lyder måske lidt clichéagtigt, men ikke desto mindre, er det altså noget vi har indset, efter at have nærstuderet samtlige af Samsungs hvidevarer på deres hjemmeside, for hold fast, hvor er der mange smarte hvidevarer med fantastiske funktioner, som bare ville være guld værd i en travl hverdag.

Lad os bare være ærlige; hvidevarer er, for de fleste, ikke det fedeste at tage på shoppingtur efter, men vi har altså fundet ud af, at det godt kan betale sig at sætte sig en smule ind i tingene. Vi er især vilde med Samsungs Waterwall™-opvaskemaskine, 44 dB DW9000 (ja den lyder virkelig også smart, ikke? :-D), som klart er vores drømmekøb fra Samsung. For noget af det kedeligste der, efter vores mening hører sig husholdningen til, er da at vaske op. Det er virkelig tidskrævende, og den tid vi bruger på at vaske op, kunne vi i hvert fald sagtens få til at gå med noget meget sjovere. Samsungs opvaskemaskine gør det let som en leg at få opvasken tryllet væk – ja det er faktisk lige før, at den tænker selv. Vi er især ret begejstrede for dens små detaljer, som betyder en hel del i hverdagen. F.eks. kan man sætte den til kun at vaske en halv maskinfuld op, så man ikke frådser med vandet eller føler sig nødt til at vente med at sætte den i gang, til den er helt fuld. Desuden kan skufferne trækkes helt ud, og maskinen åbner af sig selv, når den er færdig med at vaske. På den måde damper servicet af med det samme, og gør, at det tørre hurtigere. Det er altså smart, og uden tvivl en vigtig del af et moderne og funktionelt køkken. I kan læse mere om opvaskemaskinen og alle Samsungs andre hvidevarer lige her.

Indlægget er udgivet i samarbejde med Samsung. 

 

 

9 COMMENTS

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

A LITTLE ROCK 'N ROLL