I HAVE A THING FOR BRASS

FOUR OF MY FAVORITE PURCHASES FROM 2014

 photo 46a955c2-aa90-40d7-adc9-2526cdb82e19_zpse0d98a3e.png

Jeg sidder egentlig midt i en 72 timers eksamen og burde slet ikke blogge, men nu er jeg altså gået kold og trænger til en pause, og så kan jeg da næsten ikke komme i tanke om en bedre overspringshandling end at vise jer fire af mine absolut bedste køb fra 2014. Jeg læste et lignende indlæg hos My Dubio forleden, og det fik mig til at tænke over, hvad der egentlig havde været mine bedste boligkøb i løbet af året. Først kunne jeg slet ikke komme i tanke om, hvad jeg havde gjort mig af køb, men efter lidt tid kunne jeg slet ikke stoppe med at udpege ting, som alle flyttede ind herhjemme i 2014. Så konklussionen må være, at jeg vist har købt rigeligt (og jeg tror min kæreste er enig), men det er altså svært ikke at lade sig friste – især når man boligblog-nørder så meget som jeg gør ;-) Så her følger mine favoritter:

Myren af Arne Jacobsen. Jeg gjorde lidt af et kup (synes jeg selv) og købte to styks brugte Myre-stole, som har fået plads ved vores lille spisebord i køkkenet – og jeg knuselsker dem. Stolene er 40 år gamle, og er derfor godt slidte, men det synes jeg kun gør dem smukkere. Tænkt sig, hvor mange historier de har gemt i sig. Et godt fund til en god pris, som jeg er sikker på, at jeg vil have glæde af i mange år.

Muuto Undfold pendlen var en sag, jeg havde haft et godt øje til i lang tid. Jeg var ret træt af, at vores gamle lampe over spisebordet ikke rigtigt havde nogen skærm, hvilket gjorde at den lyste hele stuen meget op, og derfor faldt valget på Muuto pendlen, som jeg både synes er enormt pæn og som har et meget dæmpet lys, der kun lyser direkte ned på spisebordet. Samtidig har den også en bund af matteret plastik, som gør at man ikke bliver blændet af pæren. En rigtig hygge-lampe, som jeg er blevet virkelig glad for.

Helmut Newton plakaten fra Fotografiska har vi vist flere gange herinde på bloggen i årets løb, og den fik også lov til at flytte ind hos både Camilla Marie og mig. Den var et forfriskende input til mine mange grafiske plakater, som jeg var ved at have fået lige rigeligt af. Jeg synes billedet er vildt smukt, og jeg bliver stadig glad af at se på det. Plakaten er desværre udsolgt lige nu, men jeg er ret overbevist om, at den nok skal komme på lager igen.

Ivrig drikkeglas fra IKEA. Det her må være mit absolut bedste budgetkøb fra 2014. Jeg så glassene hos en veninde, og da hun fortalte mig, at de var fra IKEA og kostede 9 kroner stykket, gik der ikke lang tid før de gamle glas var skiftet ud. Jeg synes de har en virkelig fin form, og så ser de meget mere eksklusive ud, end de egentlig er. Vi har haft op til flere gæster på besøg, som for en sikkerhedsskyld har spurgt, om de fine glas godt måtte komme i opvaskeren. Det er da altid et godt tegn på, at noget er pænt – er det ikke? ;-)

Det var lidt af en blandet landhandel – men alle sammen gode favoritter, som jeg bestemt ikke kommer til at skille mig af med lige foreløbig. Må jeg høre, hvad jeres bedste boligkøb var i 2014?

Translation: Some of my favorite buys from 2014 are without a doubt these four items: The Ant Chair by Arne Jacobsen, the Muuto Unfold pendel, the Helmut Newton poster from Fotografiska and the very budget friendly Ivrig drinking glas from IKEA. What where your favorite purchases last year? :-)

Mette.

Indlægget indeholder affiliate links / This post contains affiliate links

4 COMMENTS

  • Uuuuh, sad også og drak af min mors IVRIG-rødvinsglas i julen, og blev seriøst chokeret over, hvor lækre de egentlig var. Gav hende dem endda selv sidste jul, men de er bare så enormt skønne i forhold til prisen og producenten hehe (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • That poster is beautiful, i’m going to get the Scarlett Johannson one, I’m so excited. Also do you have any posts where/or any suggestions anyway, of blogs that are similar to yours to follow? This blog is one of my favourite home decor blogs and I would love to find more! xx

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vildt nok, at glassene er fra IKEA. Det havde jeg godt nok ikke lige regnet med – de er jo super fine! Men okay – IKEA er nu heller ikke helt tosset. :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Monica

    Min Verner Panton Flowerpot VP3! Den er jeg mere end glad for :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

I HAVE A THING FOR BRASS