INSTA-LATELY #16

HOMESICKS INDRETNINGSHJÆLP #13

Godmorgen skønne læsere! Så blev det mandag igen, og hvorfor ikke begynde ugen med et indretningsissue. Denne gang er det søde Cathrine, som for 2 måneder siden har fået nyt værelse i et nyt hus. Vi synes jo allerede hendes værelse er så fint, men hun synes selv, at hun har lidt svært ved, hvordan hun skal placere sine møbler, og om hun eventuelt skal ud og investere i noget nyt, hvilket hun også er åben overfor. So bring it on creative souls! ;-)

Hej HOMESICK og læsere,

Jeg er lige flyttet ind i et skønt lyst træhus med min familie for 2 måneder siden, (by the way jeg er teenager), jeg er dog slet ikke tilfreds med hvordan mit værelse ser ud. Jeg har haft lidt problemer med at placere mine møbler, da jeg er flyttet fra et pænt stort værelse.

Det er et kælder værelse, og det er selfølgelig ret ærgerligt, men der kommer ret godt lys ind i rummet. Det gode ved værelset er at der er lige vægge og slet ikke skrå vægge, værelset er kvadrat men ikke så stort. Mit problem er bare at jeg syntes mit værelse er blevet alt for kedeligt. Jeg ville gerne have værelset helt anderledes for sådan som det er nu fungere det slet ikke. I forhold til min stil kan jeg godt lide kobber, og jeg har også et par ting fra hay, og et par postkort af Bob Noon. Jeg kunne godt tænke mig et stort maleri som virkelig sætter stemning i rummet. Jeg vil virkelig gerne have en stor forandring i værelset, så det kan blive lidt mere stilet.

Men jeg er åben for alle jeres tips og store forandringer. Håber virkelig at i kan hjælpe mig. Det kunne være rigtig spændende at høre hvordan i ville gøre med møblering og det hele. 

Tak for hjælpen på forhånd.

 photo 1_zps11d016e6.jpg photo 2_zps5d3f0a2b.jpg photo 3_zps384e668c.jpg

Hvis du selv står med et indretningsproblem, du gerne vil have hjælp til, så send os en mail til homesick.kontakt@gmail.com med billeder af dit issue og en forklarende tekst. Som noget nyt, er betingelsen for at deltage, at man sender efterbilleder, det gør nemlig det hele lidt sjovere! :-)

Translation: One of our dear readers needs your help on how to make her small room look even better. Do you have some good ideas on what she can do? Please share your thoughts and comment below.

Efterbilleder/The transformation: photo 11_zpsonvmhjwh.jpg photo 12_zpsmbceiit3.jpg photo 15_zpsundgq4au.jpg photo 13_zpssdelqrpl.jpg

16 COMMENTS

  • Josefine

    Hej,

    Jeg ville flytte det høje spejl ved sengen over så det hænger til højre for skrivebordet (bag døren). Væggen, som skrivebordet står op af, kunne man male i en lys grå farve. Det ville give lidt hulestemning, som jeg synes rummet lægger op til.
    Stolen, der bruges som et sengebord, ville være rigtig fed at male i en frisk farve du godt kan lide. Det kunne f.eks. være neon orange, eller sart rosa for et mere feminint udtryk. Nu hvor du godt kan lide kobber, hvad så med en Ball væglampe (https://ide.dk/667/BALL+VAeGLAMPE+KOBBER/66700355) til at sætte op som sengelampe i stedet for den hvide på stolen? Den ville passe rigtig godt sammen med et rosa-malet sengebord (stol). Et sengetæppe ville også gøre rummet hyggeligt. F.eks. med et lysegråt sengetæppe fra HAY (http://hayshop.dk/products/77-throws/443-polygon-quilt/), som iøvrigt ville hænge godt sammen med en grå-malet væg, synes jeg.
    Hvis du har plads, synes jeg også, at nogle hylder (som dem her: http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/S59891235/ bare med hvide hylder) ville være rigtig fine med lidt grønne planter, et par æsker eller andet fint på.

    Det skal nok blive rigtig godt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Hejsa
    Jeg synes faktisk at dit udgangspunkt er rigtig fint – det er hvidt og roligt, og virker som nogle gode basis møbler.
    Men det er også her, jeg synes der mangler noget. Mit allerbedste råd er at vælge en-to farver (der selvfølgelig spiller godt sammen!) og holde dig til dem. En god idé kunne være at vælge grøn, idet de fleste planter jo (som bekendt) har denne farve. Og hvis du er vild med kobber, er kobber og grøn altså gode farver at tage udgangspunkt i. På denne måde udgår du at indføre for mange farver, der skaber forvirring/rod, og du får alligevel et frisk pust af farver :)

    Som en lille bi-bemærkning, synes jeg helt klart der mangler noget personlighed – man skal kunne se, at det er DIT værelse :) Er der nogle fede ELLE forsider du kan have til at pynte på væggen, der lige falder i din smag? Har du et flot sort/hvid billede af dig selv eller andre i din familie du vil have op? (jeg har fx et rigtig fint gammelt billede af min far som dreng, en sjov lille detalje) eller hvad med andre nips der ikke nødvendigvis er de klassiske fra HAY, Kähler eller Lyngby? :) Jeg håber du forstår hvad jeg mener – altså noget der giver det hele lidt kant, som alle og enhver ikke har stående derhjemme. (Ikke at du skal smide klassikerne væk – de er jo skønne og klassiske af en grund!). Selv er jeg glad for at finde små nips i Netto, Søsterne Greene eller H&M Home. De er selvfølgelig ikke helt unikke, men det er stadigvæk noget JEG har fundet :)

    Puha, lang besked. Håber du får noget ud af det :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie Meldgaard Kirkeby

    (Ikke henvendt til indretningshjælp, dog til Homesick pigerne)

    Hej Homesick

    Jeg tænkte at det kunne være super fedt, mht. indretningshjælpen, at der bliver fulgt op på hjælpen der er blevet givet. Altså hvis de der søger hjælp, måske en måneds tid senere (eller mere) vender tilbage til jer, og tilføjer billeder hvor vi evt. kan se om der er blevet gjort noget og, om folk egentlig bruger vores tips og tricks.

    xx
    juliekirkeby.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      Hvis du læser indlægget, så er det allerede et krav for at være med, at man sender efter-billeder :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rebecca

      Jeg synes heller aldrig jeg har set nogle efter-billeder? er de bare ikke kommet endnu, eller er jeg blind? :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      De er kommet ind i nogle få indlæg, men vores deltagere har desværre ikke været så gode til at sende efter-billeder retur – og vi kan jo ikke rigtigt tvinge dem til at sende os billeder :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rebecca

      Nej. Ærgerligt, men pyt. Det er jo sjovt alligevel :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Men jeg synes bare aldrig rigtig, at der kommer opfølgninger? Eller har jeg bare misset dem? :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie Meldgaard Kirkeby

      Jeg så det lige efter at jeg havde kommentaren afsted. Beklager det dumme spørgsmål, men tak for svar! ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vivi

    Wow, tror aldrig jeg har set sådan et teenage-værelse før :) Jeg synes, det er flot og bestemt stilet i forvejen.

    Det eneste “problem” er måske, at det er lidt anonymt. Så et par hurtige fra hoften:

    – Jeg synes IKKE, du skal male. Rummet er lille. Godt belyst, ja, men det er stadig små vinduer. Og dømt ud fra billederne og din præference for hvid og kobber, virker det heller ikke til, at du vil have den stor farvelade kørende på dit værelse (og det synes jeg er helt i orden).
    – Jeg synes ikke, at dine møbler ummiddelbart kan stå anderledes. Men jeg synes også, at de står godt som de gør :)
    – Det aflange spejl ville jeg flytte som tidligere anbefalet i kommentarerne. Brug i stedet for den væg til at hænge noget personligt på (enten det store maleri, som du snakker om, eller små fotos af venner eller ting, der gi’r dig et smil på læben)
    – Du har ikke nogle bøger, du vil have frem? Et par bogkasser med nogle favoritbøger fortæller også lidt om dig.

    Mht. maleri er dit værelse (netop fordi det er så roligt i farverne) der perfekte rum til et maleri med lidt knald på. Du kan søge på nettet efter malerier. Jeg fandt f.eks. det her: http://www.cheapart.dk/oliemalerier-butik/49-abstrakte-malerier/398-ccp-0068-flotte-grønne-nuancer.html
    Men hvis pengene spiller lidt ind, så kan plakatversioner være lige så flotte.

    Mht. de små fotos som jeg nævnte, så kan jeg anbefale at bruge en print app (fx. Printic). Jeg får mine billeder fra IG og andre steder printet i polaroid-format. Så har jeg hængt dem op med washitape. Det er nemt at skifte ud også, hvis du bliver træt af nogle af dem.

    God fornøjelse. Håber vi får lov til at se et efter-billede :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    – Jeg ville få lidt flere farver ind. Som en anden har nævnt, kunne det være fedt at male stolen. Rosa passer rigtig godt til kobbertingene.

    – En væglampe op ved sengen. Evt. i kobber. Så bliver stolen mere brugbar som “sengebord”, når lampen ikke står der. Den hvide lampe bidrager også til at det hele bliver lidt for neutralt.

    – Fjern de små billeder over sengen. Det giver et lidt rodet udtryk. Hæng et stort billede (gerne med farver) eller to plakater i rammer ved siden af hinanden. Justspotted.dk har mange fede plakater til rimelige priser.

    – Køb nogle flotte farverige puder og evt. et sengetæppe.

    Du har et rigtig godt fundament med et flot rum og gode møbler. Du mangler blot lidt farve og personlighed :) Køb nipsting i farver, der går igen i hele indretningen. Rosa eller gul passer godt til kobber f.eks. Prøv at udskifte de hvide og sorte ting, når møblerne er så neutrale.
    Held og lykke med projektet :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Lambrecht

      Mange tak for svarende alle sammen, jeg har tænkt lidt over det med farverne og jeg vil gerne kører kobber og rosa, men jeg overvejer også lidt gul men jeg er lidt i tvivl, hvad syntes i?. Jeg har bestemt mig for at jeg vil male min stol, tage alle mine billeder ned, købe et stort billede i en rosa farve, og få en kobber lampe. Jeg har også fundet et gammelt men super smukt sort og hvid billede jeg skal have sat op på nogle hylder. I har virkelig sat ideerne i gang, tak for svarende håber at der selvfølgelig at der kommer flere svar. Jeg vil med glæde sende et efter billede af værelset når det er færdigt, der går nok en måned eller to :)

      kh Cathrine

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • The space lacks individuality. I think this room would look even more cosy if you added some more green plants and special vintage finds. Pillows are easy home accessories that can change the whole atmosphere of a room.
    Good luck :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten

    Som tidligere nævnt ville jeg hænge et par hylder over skrivebordet, hvor bøger og enkelte opbevaringskasser (De fra HAY er super fine, synes jeg personligt) kan stå. Jeg har selv lavet disse hylder http://homesick.looklab.dk/2013/07/diy-hylde-med-laederrem/ i en lidt længere og bredere udgave, som jeg helt klart kan anbefale. De er utrolig fine og lette at lave.

    Held og lykke med projektet uanset hvad.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle Braad Nikolajsen

    Hej :-)
    Et rivenet ville passe godt ind i stilen med det Bronze og er nemt at pifte op med billeder, stof eller andet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nora

    Jeg mener dette her helt seriøst.

    Mal gulvet.

    Hvis du må for dine forældre…. Alt dit interiør er simpelt nok til, at du ville kunne slippe afsted med det. Og du kan evt. male det turkis, lyseblåt, rosa, whatever you like.

    Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

INSTA-LATELY #16