HOMESICKS INDRETNINGSHJÆLP #10

Så er det blevet tid til endnu en omgang indretningshjælp her på bloggen! Vi ved, hvor kreative I kan være â og i denne omgang, gælder det virkelig om at finde de gode løsninger frem. I var virkelige gode sidste gang, så fyr endelig løs med idéerne i kommentarfeltet, og hjælp en læser i nød, der mangler inspiration til, hvordan hun kan indrette sin entré optimalt! :-)
Kæreste skønne HOMESiCK-piger og læsere!
Da jeg i sin tid flyttede sammen med min daværende kæreste, faldt valget på en lejlighed der har en perfekt placering, god størrelse, 1000 skæve vinkler og indhak og skøn udsigt. Lige siden har min entré dog givet mig stress, og nu hvor jeg endelig selv bestemmer hvor “skabet skal stå”, er gangen her blevet mit første projekt og min største udfordring. Jeg har boet her i snart 3 år, og har i den tid skullet diskutere alle lampevalg og møbler, og nu hvor jeg selv kan vælge, er jeg helt blank, derfor håber jeg i kan hjælpe mig med jeres gode ideer.
Et af de største problemer med rummet er manglen på lys. Da gangen ikke har vinduer er det vigtigt at jeg har en lampe der kan give et godt lys. Muligvis flere lamper da gangen er lang. Jeg tænker umiddelbart selv loftlamper, men nok mest fordi jeg nærmest panisk har søgt en erstatning til det rod der hænger i loftet nu. Kontkrete forslag til lampe eller andre muligheder for at gøre rummet mere lyst modtages med kyshånd! Jeg har et splittet forhold til den lille kommode. Jeg har tænkt på om jeg skulle fjerne den og hænge et langt spejl op i stedet, men jeg er egentlig glad for opbevaringspladsen. Kommoden selv er jeg dog ved at være lidt træt af da det hele bliver lidt for antikt for mig, og jeg i virkeligheden har meget mere lyst til noget nyt, smart og stilet. Over kisten har jeg længe tænkt jeg ville hænge den store ramme op, men hvor og hvad pokker der skal i, har jeg ikke besluttet, og siden er jeg så endt med at tvivle på om rammen så overhovedet skal op eller om jeg skal finde på noget helt andet. Skulle nogen have en snedig plan til at skjule sikringsboksen, er den slags input også yderst velkomne. Udover det indbyggede skab, er der kun kisten jeg meget gerne vil beholde hvor den er, og måske de hvide skoskabe, af praktiske årsager :)
Hvis du selv står med et indretningsproblem, du gerne vil have hjælp til, så send os en mail til homesick.kontakt@gmail.com, med billeder af dit issue og formulér en forklarende tekst. Som noget nyt, er betingelsen for at deltage dog, at man sender efterbilleder, det gør nemlig det hele lidt sjovere! :-)
Translation: One of our dear readers needs your help on how to make her entrance/hallway bit more personal and inviting. Do you have some good ideas on what she can do? Please share your thoughts and comment below.
Jeg ville udskifte din kommode til en palisander kommode, hænge en stor kobberfarvet Ball loftlampe op og flytte kisten til et andet rum, sådan at det ville give noget mere luft, når man træder ind. Derud over ville jeg købe en plakat fra Kortkartellet og hænge på den tomme væg hvor kisten står, og stille stolen der og smide et lamme skind på den.