THE QUINTESSENCE OF INDUSTRIAL

VISITING: LINE KRAGMOSE

Dagens visiting indlæg er en lidt anderledes bolig end hvad, vi er vant til at se. Line Kragmose og hendes kæreste bor nemlig i et Kolonihavehus. Er det ikke bare hyggeligt? :-) Jeg faldt over @linekragmose på instagram, da hun for det første tager nogle lækre billeder, men allermest, fordi hun har formået at indrette sig med et godt mix af hype og retro, hvor der stadig er en god sammenhæng i stilen; for eksempel Eames stolene, som jo passer perfekt til det hjemmelavede spisebord! :-)

 photo 20_zps19d5b262.jpg

Fortæl lidt om dig selv og dit hjem
Mit navn er Line Kragmose. Jeg er 23 år gammel og kommer oprindeligt fra Skjern i Vestjylland, men jeg bor nu i et kolonihavehus i Ã…rhus med min kæreste, Jonas. Huset er 56 kvm og har den fineste lille have, hvor jeg glæder mig til, at skulle tilbringe mange sommeraftener med gode venner og familie til bålhygge og øl. Eftersom jeg i øjeblikket har orlov fra mit studie på grund af svær depression og socialangst, har jeg fundet meget ro og tryghed i at fordybe mig i boligindretning, tidens trends og fotografering af samme.

Hvordan vil du beskrive din boligstil?
Min boligstil bærer vist meget præg af, at jeg er stor tilhænger af hygge og sjove påfund. Jeg bestræber mig på at se muligheder i min indretning, men samtidig er tidens trends også en synlig faktor. Jeg vil helst finde alternativer til dyre designs og jeg prøver, så vidt det er muligt, at få flettet fine og sjove loppefund ind i mellem det moderne element.

 photo 80_zpse5d18c73.jpg

Hvor finder du inspiration til boligindretning?
Jeg bliver inspireret af forskellige ting – jeg elsker især, at være med Jonas i de forskellige byggemarkeder. Jeg er vild med det industrielle udtryk, og kan få lang tid til at gå med at kigge på forskellige materialer. Jeg bruger også bybilledet som inspiration – butikkernes interiør, menneskers påklædning. Der er selvfølgelig også altid inspiration at hente på Pinterest, Instagram og fine blogs. Jeg synes, at det er sjovt at få et indblik i andres stil og indretning, og især dem med en helt anden stilretning end mig selv.

Hvad er du særligt glad for ved dit hjem? Hvorfor?
At det afspejler Jonas og jeg – kreativitet. At der er personlighed og varme. Og når vi får besøg af folk, som bruger tid på at studere detaljerne i indretningen og falder over de sjove påfund, som jeg har brugt tid på. Jeg håber, at man føler sig velkommen hos os og at jeg måske kan være med til at inspirere. Noget, jeg også er blevet glad for med tiden, er, at vi har solgt vores sofa og fjernsyn. Vi har “soveværelse” på hemsen og hvis vi vil se et program eller en serie, så bliver det på computeren, og det fungerer helt fint for os, at vi selv kan vælge.

 photo 40_zps35feaf34.jpg

Hvad er dit seneste køb til hjemmet?
Jeg var nyligt nede på Godsbanen i Ã…rhus for at finde et stykke jern, som jeg kunne bruge til at ligge ovenpå vores bordplade, simpelthen for at gøre det mere praktisk. Det har hjulpet gevaldigt – nu er der intet bestik eller mad på gulvet.

Hvem er din favorit designer (ift. boligdesign)?
Jeg kommer nok ikke udenom, at jeg er meget imponeret af det danske par bag HAY. Deres udtryk er rent og enkelt. Jeg bruger meget tid i deres fine butik på at finde inspiration og det er sjældent, at jeg går tomhændet derfra.

 photo IMG_9235_zpsb93e516c.jpg photo IMG_9223_zpsbdb0a159.jpg
Hvilke af dine gør-selv-projekter er du bedst tilfreds med?
Jeg er egentligt godt tilfreds med spisebordet, som består af to plader fra et stillads ovenpå to bukke. Mit lille kontor med OSB-pladen på bukke er også et nemt (og billigt!) projekt. Og i næste uge går jeg igang med endnu et projekt med OSB.

Hvad er dit største drømmekøb?
Jeg drømmer om at eje og renovere en husbåd en dag. Der er altså noget helt særligt ved at være så tæt på vandet og så i fine omgivelser i form af lækkert interiør og hvem ved, måske får jeg en dag min egen blog og fortæller om livet på en husbåd. Men indtil videre er det lille kolonihavehus helt fint :-)

Translation: Today we have been allowed to get a peek into Line Kragmose and her boyfriends home. I saw the pictures on her instagram – @linekragmose – and I wanted to show you their home, because they live in an allotment house – a bit unusually – and because they have managed to decorate with a good mix of hype and retro products without loosing the consistency of style. For example the Eames chair, which match perfectly with the homemade dining table. I have asked Line some questions about here home, just click here to read the translation.

Tatiana.

17 COMMENTS

  • Utroligt lækker indretning! Kunne godt selv tænke mig noget lignende :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ih, hvor er det fint. Får jo helt lyst til selv at købe et kolonihavehus!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wauw! Sikke et skønt hjem! Det virker bare helt vildt hyggeligt, rolig og inspirerende – jeg kunne flytte ind med det samme ;) Meget inspirerende indlæg – tusind tak for det

    Emma
    http://www.thecasualcliche.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Her ville jeg gerne bo. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Hej Line

    Virkelig fin blog og stil du har.

    Kommentarer normalt aldrig på blogs, men elsker din kreative stil og det er dejligt at få inspiration, så bliv endelig ved :)

    God weekend

    Kh.

    Sarah

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Sarah,
      Der er ikke nogen Line på bloggen her, men i indlægget, du har kommenteret på, er “vi på besøg” hos en Line ;-)

      Men tak for kommentaren og de søde ord alligevel! :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Hej homesick, kan i please fortælle mig, hvor de fede spisebordsstole er fra??
    Ps. Super fed blok! Er så vilde med jeres indlæg, kan ikke vente til jeg skal flytte hjemme fra og indrette mit eget sted! :-))

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej Homesick, ved i mon hvor den meget flotte magasinholder er fra? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Engstrøm

    Er der tilfældigvis en der ved, hvor den store vægkalender er fra?! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Kragmose

      Den har jeg købt i HAY her i Århus til 499 kr. :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michella

    Hej HOMESICK!
    Alt for fed blog I har – så inspirrende!!
    Kan I svare på, hvor den sorte væg kalender er fra, med de store hvide tal på? Synes den er ALT for fed!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Hej, hyggeligt Hjem. Ved i hvor det lille sorte bord er fra på det første billede?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      Det ved vi desværre ikke, men hvis du har instagram, kan du spørge Line hende selv her: @linekragmose :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Looklab.dk – HOMESiCK » VISITING: LINE KRAGMOSEHvad er dit seneste køb til hjemmet? Jeg var nyligt nede på Godsbanen i Ã…rhus for at finde et stykke jern, som jeg kunne bruge til at ligge ovenpå vores …Kan du besøge hjemmesiden […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

THE QUINTESSENCE OF INDUSTRIAL