MY SECOND HAND LIFE

ILVAS DESIGNKONKURRENCE 2013: VINDERNE

 photo ilva3_zps999c71f6.jpg photo ilva2_zps173888e8.jpg photo ilva5_zps73705473.jpg photo ilva4_zpsf13b5641.jpg

Måske husker I, at vi tidligere på året opfordrede jer til at finde jeres indre designer frem og deltage i ILVA’s Designkonkurrence her? Hvis det er gået forbi jeres næse, så søgte ILVA deltagere til deres konkurrence, hvor formålet var at spotte og udvikle nye stilfulde designs til boligen og i samarbejde med talentfulde designere, arkitekter og formgivere fra hele landet – alle havde altså mulighed for at deltage. Førstepræmien var 50.000 kr. og muligheden for at få sit design sat i produktion og markedsført. ILVA modtog mere end 250 designforslag, og heraf blev 5 forslag udvalgt og igår blev vinderen så kåret i ILVA i Århus. Jeg var taget med min veninde derop, da hun skulle repræsentere sin søster (og hendes design – spisebordet APLAUSE), da hun var kommet i finalen, men ikke selv havde mulighed for at deltage. I den forbindelse fik jeg også mulighed for at lure lidt på de andre deltageres fine designforslag.

På det sidste billede kan I se de 5 finalister – jeg har desværre ikke bedre billeder, men håber I kan fornemme de fine design af henholdsvis en stol, et spisebord, en sofa, et spisebord og et sengesæt. ILVAs direktør fortalte, at de med konkurrencen ønskede at tilføje møbler til sortimentet med lidt mere “kant”, og det synes jeg bestemt også at alle forslag rummer. De er simple, funktionelle og lækre at se på. Vinderen blev den gule sofa “Single Snooze”, der er designet af Jeppe Olesen og Anders Gordon, så måske vi kan finde den som en del af ILVA’s sortiment indenfor nærmeste fremtid? I min optik, var de dog alle 5 nogle meget flotte og kreative bud – de skulle i hvert fald være mere end velkomne til at flytte ind hos mig! Ville ønske jeg selv havde de kreative evner, for så havde jeg helt sikkert sendt mit eget bud ind.
Hvad siger I, er der et (eller flere) af designforslagene I har et godt øje til? :-)

Mette.

Photobucket

BE THE FIRST TO WRITE A COMMENT

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

MY SECOND HAND LIFE