SPAR 20% PÅ BOLIGSAGER FRA ELLOS

TANKER OM FUNKTIONALITET PÅ BADEVÆRELSET

INDLÆGGET ER SPONSORERET AF IFÖ

I husker måske, at jeg for en måneds tid siden skrev 6 tips til et mere hygiejnisk badeværelse – et indlæg vi udgav med fokus på Ifös nye badeværelseskollektion Spira. I dag skal det igen handle lidt Spira-produkterne, men denne gang har jeg været lidt i tænkeboks med hensyn til, hvordan man opnår den bedst mulige funktionalitet på sit badeværelse, da funktionalitet i høj grad kendetegner Ifö Spira.

Funktionalitet er en lidt sjov størrelse, for det er jo som regel først, når noget ikke fungerer, at man tænker over det, og det bliver til en irritation. Derfor er det vigtigt at tænke funktionalitet ind i indretningen af badeværelset – lige fra den bærende indretning til de små detaljer.

Herunder har jeg listet 8 punkter, der bunder i en blanding af min egen erfaring og tanker om mit future-badeværelse. Jeg håber, I vil læse med og måske supplere med jeres egne tanker i kommentarfeltet.

pb_ifo_bathus_juni2015_0125-900x675

VÆLG KLASSISK INVENTAR

Det er nok i virkeligheden det, der menes, når mange bruger betegnelsen “tidløs”. Personligt tror jeg ikke på, at der findes noget, der er tidløst. Derimod er jeg helt enig i, at man kan vælge nogle klassiske produkter, der ikke er trendafhængige. Et lyserødt toilet kunne f.eks. være meget sødt, men jeg er helt sikker på, at jeg nok skulle blive træt af det om et par år.

Netop det funktionelle, klassiske og langtidsholdbare design kendertegner Ifös produkter. Det er bl.a. også derfor, at der går ca. ti år imellem deres kollektioner. Den seneste kollektion hedder Spira, og er, som flere af deres andre kollektioner, designet af arkitekten Knud Holcher. En sej ældre herre (jeps, jeg har faktisk mødt ham), som i mere end 50 år har været en del af den modernistiske designtradition, hvor formgivning handler om at tage udgangspunkt i funktionen og skabe formen derefter. Netop det synes jeg skinner klart igennem i Ifös produkter. Særligt deres Spira-toilet som jeg stadig ikke kan få armene ned over. På dette toilet er skyllekanten væk og erstattet af en ny teknologi, der gør toilettet yderst hygiejnisk og nemt at rengøre. Samtidig er selve toiletskålen designet på en særlig måde, der gør, at toilettet kan skulle med betydeligt mindre vand, end et almindeligt toilet. Win!

Spira-toilettet fås i en væghængt og flere gulvstående udgaver her og her. Personligt ville jeg foretrække et væghængt, da jeg godt kan lide luften under toilettet, som giver en mere rummelig fornemmelse – dertil er det også let at gøre rent under det.

TÆNK OVER FUNKTIONELLE MATERIALER

Det kan være super flot med en messingvandhane, men det synes du sikkert kun den første uge, da sådan en fætter altså skal have meget kærlighed med en pudseklud for at holdes pæn. Det samme gælder glasvaske og glasdøre til brusekabinen – det kan være super pænt, men hvis du er ligeså dårlig til at forebygge kalkpletter, som jeg er, så gå en stor bue udenom. Hvis det er muligt, så byg i stedet en dyb brusekabine, så du undgår døre og bruseforhæng i det hele taget. I forhold til vasken, så vælg med fordel en porcelænsvask, som er nem at rengøre. Vælger du en af vaskene fra Ifö, så kan du være sikker på at glasuren er helt tæt, hård og glat – og derved nem at rengøre takket være deres særlige Clean glasur. I Spira kollektionen er der desuden også vaske til de små københavnerbadeværelser, fx denne :-)

UNDGÅ MØRKE KLINKER PÅ GULVET

Mørke klinker på badeværelsesgulvet er pænt, men problemet ved et mørkt gulv er, at man ser skidt, støv og snavs så let som ingenting – selv hvis du er typen, der støvsuger hver dag. Vælg derfor et lysere gulv – eller endnu bedere – et gulv med mønster, som camouflerer det. Jeg siger ikke, at du ikke behøver at gøre rent, men med et lyst eller mønstret gulv, slipper du for at irritere dig over synlige kalkpletter eller hårstrå på gulvet.

PLACER DINE HÅNDKLÆDER STRATEGISK

Det giver lidt sig selv, at der skal hænge et håndklæde ved siden af vasken. På samme måde bør dine badehåndklæder hænge så tæt på brusekabinen som muligt, så du ikke ender med at dryppe hele vejen over til dem. Det kan godt være, at håndklædeholderen gør sig bedst bag døren, men er det nu også det mest funktionelle? :-)

pb_ifo_bathus_juni2015_details2551

OPBEVAR DINE SMYKKER I EN LUKKET ÆSKE

Smykker har ikke godt af hverken støv eller damp, så hvis du også insisterer på at opbevare dine smykker på badeværelset, så sørg for at opbevare dem i en lukket æske eller lignende. Selv opbevarer jeg dem i en glasklokke på badeværelseshylden, hvilket både er dekorativt og funktionelt :-)

VÆLG EN BADEMÅTTE AF BOMULD

En meget billig bademåtte er ofte også lig med en meget dårlig bademåtte. De billige bademåtter er som regel lavet af syntetiske materialer, hvilket betyder, at de slet ikke kan suge vand … og så kan man da ligeså godt lade være med at købe en bademåtte. Gå derfor altid efter en bademåtte i bomuld.

DROP HYLDERNE

Det er selvfølgelig helt fint og praktisk med en lille hylde under spejlet, men placer såvidt muligt dine produkter i lukkede skabe, da det gør det meget nemmere at gøre rent. Jeg ved ikke med jer, men jeg oplever, at støvet simpelthen sidder bedre fast på badeværelset, fordi dampen virker lidt som primer. Hvis du har et lille badeværelse kan du med fordel vælge en vask med underskabe (fx denne møbelpakke) for at udnytte pladsen undervasken til opbevaring af dine produkter.

GÅ EFTER SOFT CLOSE TOILETSÆDE

Once you go soft close you never go back. Eller noget … Hvis du har soft close, så ved du helt sikkert, hvad jeg snakker om. Det er så tilfredsstillende, og man kan hurtigt komme til at tage for givet, at alle andre også har soft close – og bang! Til Ifös Spira serie hører naturligvis også et blødt, klassisk toiletsæde, som fremstår ligeså elegant og minimalistisk, som resten af kollektionen.

For English translation click here.

Camilla Marie

2 COMMENTS

  • Sabine

    Lækkert med lidt badeværelsesindlæg – bliv endelig ved med det :-) Vi har lige købt ny lejlighed med et meget lille toilet (omkring 1,6 kvm) som vi gerne vil renovere. Man ikke kan udvide det på nogen måde, så vi skal tænke kreativt for at få det løst bedst muligt.
    Et væghængt toilet (gerne det her nye fra ifö) er helt sikkert et stort ønske og en lille håndvask er også et must. Vi er dog nok nødt til at have håndvasken i brusenichen for at kunne have alt til at være der hvilket er lidt upraktisk både ift. rengøring og sådan…
    Puh det er noget af et projekt sys jeg..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HOMESICK

      Det var ikke meget plads, så jeg kan godt se, at der må tænkes kreativt :-) Et væghængt toilet er ikke nødvendigvis pladsbesparende, da det ofte kræver, at man bygger en lille halvmur ud fra væggen, hvor afløb osv er, men det må I da lige undersøge, for der er ingen tvivl om, at et væghængt toilet skaber noget mere luft og rumfornemmelse :-) Med hensyn til jeres “brusekabine”, så har jeg nogle venner, der har samme størrelse badeværelse, som du beskriver. De har valgt at installere et stort brusehovede i loftet som diskret bliver betjent fra et lille amatur på væggen. Det synes jeg er en helt perfekt løsning, da man næsten ikke bemærker, at der er en bruser i rummet, fordi den blot hænger over hovedet på en. Det kunne måske være en idé? Det lille bruseamatur, jeg snakker om, er dette fra Vola: http://www.badeksperten.dk/shop/badevaerelset/brusearmatur/vola+2201+brusearmatur.htm Det er lidt pebret, men hvis det betyder bedre funktionalitet og udnyttelse af pladsen, så er det måske det værd :-) Held og lykke med projektet! /Camilla Marie

      Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

SPAR 20% PÅ BOLIGSAGER FRA ELLOS