VINDEREN AF GROHE RAINSHOWER

10 HUSMORRÅD DU SKAL KENDE

Kender I det der med at få stearin på dugen og eller pletter på gulvtæppet og ikke ane, hvordan man får det af? Så kommer der her 10 husmorråd, som I bare skal kende. Fortsæt endelig listen af uundværlige tips i kommentarfeltet :-)

P7260723

  1. Fjern pletter fra gulvtæppet: Hvis du har spildt sodavand, rødvin, madrester eller lignende på dit gulvtæppe, kan du ofte fjerne pletterne ved at fugte pletten med danskvand og herefter drysse kartoffelmel henover. Danskvand får pletten til at løsne sig, hvor kartoffelmelet suger den fugtige plet op. Når pletten er helt tør, støvsuges kartoffelmelet op.
  2. Få glatte overflader rene: Hvis dine stikkontakter, dit skrivebord eller andet med en glat overflade har fået sorte mærker, som ikke kan gå af med en klud, så prøv med et viskelæder.
  3. Gør kobberet rent: Når kobber bliver trist at se på, kan du pudse det med ketchup og det ser ud som ny. Lad det virke i 10 minutter, før du skyller det af med rent vand.
  4. Bliv fri for kalk: Eddike er lidt af et vidundermiddel, for eksempel hvis du skal rengøre badeværelset for kalk. Da eddiken kan suges ind og ødelægge fugerne, er det vigtigt, at du først gør fliserne våde og derefter påfører eddiken. Lad det sidde i nogle minutter før du skrubber det af igen.
  5. Fjern stearin på dugen: Hvis du har været så uheldig at få stearin på din dug, kan du prøve at lægge den i fryseren i et døgns tid og efterfølgende pille det af. Hvis ikke det hjælper, kan du prøve følgende: pak pletten ind som en “sandwich”, så der fra toppen er: køkkenrulle, kaffefilter, dug med plet, to stykker køkkenrulle og strygebræt. Indstil dit strygejern på laveste varme og slå dampfunktionen fra, placer det på toppen af din “sandwich” og bevæg det i små cirkler i 15-20 sekunder af gangen. Gentag proceduren, indtil stearinen er ude af dugen.
  6. Undgå fnuller, når du pudser spejle: Hvis du pudser spejle med glasrens og et viskestykke, så efterlader det ofte en masse fnuller fra sig. Du kan i stedet skifte viskestykket ud med en krøllet avisside, så undgår du nemlig det trælse fnuller og får et skinnende blank spejl.
  7. Fjern dårlig lugt: Hvis du har brug for at fjerne dårlig lugt, f.eks. lugten af mados eller sågar røg, hvis du har holdt fest, så sæt en skål med eddike i vindueskarmen og lugten er væk i løbet af en dag.
  8. Undgå striber på vinduerne: Hvis du gerne vil undgå striber på vinduerne, når du vasker dem, så benyt en blanding af lidt hårshampoo og varmt vand. Du undgår ikke kun striber, det tilfører samtidig også ruden et beskyttende lag, der afviser skidt.
  9. Fjern rust fra metal: Saften fra en citron eller hvid eddike er gode væsker til at fjerne rust fra metal. Skal du eksempelvis fjerne rust fra en mindre ting, presses citronsaft i en skål indtil der er nok til at rustpletten er dækket af saften. Lad virke i 5-10 minutter og vask derefter tingen op i hånden.
  10. Undgå at porcelæn/glas sprænger: Hvis du er bange for at glasset eller porcelænskanden springer, når du hælder kogende vand i, så sæt en ske i glasset før du hælder det kogende i. Skeen tager nemlig den “spænding” der kommer i glasset.

Translation: I’ve written down 10 must-know household remedies. Get the post translated into your language here! :-)  

Tatiana.

6 COMMENTS

  • Cola er fantastisk til at fjerne rust. Bare husk at vaske colaen af når rusten er væk så det ikke ætser videre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for gode tips. Man kan også undgå fnuller på spejlet, hvis man sprøjter glasrens direkte på kluden eller viskestykket i stedet for på spejlet.

    Mvh. Michelle-Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HOMESICK

      Det er jo nemt. Ikke lige hver dag, man har en avis ved hånden ;-) Tak for tip!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Hvis man har været så uheldig at få tyggegummi på tøjet, kan man lægge det i fryseren, og så kan tyggegummiet pilles af efter noget tid.

    Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

VINDEREN AF GROHE RAINSHOWER