FIVE FRIDAY FAVES

DIY: SCENT DIFFUSER

 photo d2_zpsm4nm1ha8.jpg

Jeg er blevet helt tosset med velduftende hjem. Ikke, at jeg nogensinde har været vild med det modsatte, men jeg har aldrig tænkt så meget over det før nu. Er det mon noget, der kommer med alderen eller er det bare en af mange diller, som er oppe i tiden lige nu? Jeg har i hvert fald flere duftlys til at stå rundt omkring, men eftersom foråret nærmer sig vil de ikke blive tændt i samme omfang. Den her rumspray som Camilla Marie skrev om forleden er også en genial løsning, men jeg må desværre indse, at jeg er for doven til at få sådan en brugt regelmæssigt! Derfor satte jeg mig for at finde en nem løsning, så jeg altid har et velduftende hjem – en duft, som min kæreste også kan lide (han er nemlig ikke fan af mine duftlys!), og en løsning som både er billig og æstetisk. Det kom der den her DIY af en duft diffuser ud af! :-)

 photo d1_zps75s0x4lq.jpg

Det skal du bruge:

  • En glasvase, krukke eller flaske med en snæver åbning foroven. Jo mindre åbningen er, jo længere tid tager væsken om at fordampe. Min lille glasvase er fra H&M Home.
  • Farve – og duftløs olie til basen. Jeg har brugt en babyolie fra Levevis, købt i Bilka til 28 kr., da den er lidt mere flydende end almindelig olie. Men jeg har læst, at man også kan bruge vodka og vand, dog fordamper vodka/vand hurtigere end en oliebaseret væske.
  • Æterisk(e) olie(r) efter dit valg. Min kæreste og jeg var helt vilde med den friske duft lime olien har, så den købte vi i Helsemin til 59 kr.. Du kan sagtens blande flere æteriske olier og lave sin egen personlige duft.
  • Grillspyd eller lignende.
  • En saks.

Instruktioner:

  1. Hæld basen og den æteriske olie i din beholder. Hvis du bruger en olie, skal der cirka 30% æterisk olie til 70% basisolie. Det er meget individuelt hvor kraftig en duft man ønsker, så eksperimenter med blandingsforholdende for at se, hvad der virker bedst for dig. Hvis du bruger vand og vodka som base, har jeg læst, at der skal cirka 12 dråber æterisk olie til 1/4 kop vand – derefter tilføjer du lidt vodka. Vodkaen hjælper med at binde olien til vandet, så det ikke blot ligger sig på overfladen.
  2. Klip dine spyd til og placér dem i din beholder, så duften kan sive op i pindene. Rør rundt i blandingen et par gange og lad dem sidde i lidt tid, inden du tager dem op igen og placerer dem omvendt i beholderen. Det siges, at man gerne må vende pindene en gang om ugen.

Jeg har testet min duft diffuser i nogle uger efterhånden. Der gik nogle dage før jeg kunne dufte den – og faktisk var jeg sikker på, at den ikke virkede før min kæreste en dag kom hjem fra arbejde og lagde mærke til den friske duft. Jeg har både prøvet med olie og vand, dog uden vodka – og der har olien klart virket bedst for mig. Jeg vil elske at høre, om I har eller får andre erfaringer? :-)

Translation: I’ve made my own scent diffuser with a lime fragrance – and I love the fresh smell it spreads in my apartment. Read the post and DIY-guide in your language right here! :-)

Tatiana.

11 COMMENTS

  • Thanks for this DIY. I really love the idea to make my own scent diffuser :)
    xx from Bavaria/Germany, Rena
    http://www.dressedwithsoul.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Det skal prøves :-) Umiddelbart er en lille kahler vase det eneste jeg har, som går op i en snæver åbning, men det er vel åbningen, der er vigtig, og ikke materialet, beholderen er lavet i… Eller hvad?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      Alt kan bruges, bare det holder tæt – og det gør en vase i hvert fald! :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karina

      Gik straks igang og har i går udvidet med to yderligere. Det er et stort hus :-) fantastisk ide. Tak for det :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      Årh, hvor skønt! Hvilken duft har du mon valgt? Glæder mig til at høre dine erfaringer med projektet :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej hvor er det en god ide! Elsker også velduftende hjem

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nej hvor fint! Jeg har tit set noget lignende, men ikke lige haft lysten til at prøve det af. Dog vildt spændende at prøve det selv! Jeg har endda både træspyd, en vase og æteriske olier, så jeg mangler bare en olie. Spændende projekt – det vil jeg prøve!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Teresa

    Mega smart! Jeg har købt de dyre rumdufte i Illums Bolighus, men de holder op med at dufte efter 3-4 måneder, så det gider jeg i hvert fald ikke blive ved med. Det her skal absolut prøves!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Hvor mange mL æterisk olie og hvor mange mL baby olie endte du med at bruge? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      Årh, det har jeg faktisk ikke helt tal på. Jeg har også tilføjet mere af begge dele efterhånden, så jeg har i hvert fald mere i nu end på billederne! :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] gran salt, og I har mod på at lave jeres egne duftlys, så har Homesick en rigtig fin guide her: lav dit eget duftlys Jeg er vild med den løsning, den er så fin og enkel, og man kan få lige den duft, man kan […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

FIVE FRIDAY FAVES