BEAUTIFUL WOODEN NEWS FROM IKEA
Jeg elsker, når der tikker nyheder fra IKEA ind i vores mailbox, for så er der næsten garanti for budgetvenlige lækkerier til boligen, og den mail vi modtog igår var ingen undtagelse. Fra April lancerer IKEA nemlig serien LISABO, som består af disse virkelig fine træborde, der harmonerer perfekt med den skandinaviske stil. Er de ikke bare pæne? Dengang jeg flyttede hjemmefra, var jeg på ingen måde begejstret for trælooket, det hele skulle helst være sort eller hvidt, men det har (heldigvis) ændret sig, og jeg er efterhånden blevet virkelig glad for det sarte, lyse træ. Træmøbler er dog som regel en anelse dyrere end andre materialer, men jeg synes faktisk at priserne på LISABO-serien er ganske overkommelige. Spisebordet har f.eks. en pris på 999 kroner, og det er da billigt. Trækasserne på det nederste billede hedder KNAGGLIG, og dem spår jeg altså også til at blive ret populære, man kan jo altid bruge en lækker trækasse. En lille kasse kommer forresten til at koste 59 kroner og prisen på en stor bliver 89 kroner. Hvad synes I om nyhederne? Jeg skal i hvert fald lige forbi og lure lidt nærmere på dem, når de rammer butikkerne i april :-)
Translation: I love it when IKEA sends us mails with their new products, and these of their new LISABO collection are no exception. The collection contains these really beautiful wooden tables that harmonizes perfectly with the Scandinavian style. The wooden boxes are new too and they are called KNAGGLIG. All of the news will be in the IKEA stores from April – but I’m not quite sure if it applies to all stores or only the Danish.
Mette.
Wauw, jeg er fuldstændig solgt! Da jeg flytede hjemmefra, skulle alting også være hvidt, men nu har jeg altså fået en forkærlighed for lyst træ til at bryde alt det hvide på en behagelig måde. Og så har forgæves søgt efter det perfekte spisebord – dette kunne meget vel være det! Trækasserne kan jeg nok heller ikke helt holde mig fra ;-)
– Sara // http://www.sarasskab.blogspot.dk