APARTMENT WITH A GIRLY TOUCH

BLOG HOP

Det er efterhånden ved at være noget tid siden, at søde Emily Salomon nominerede os til et Blog Hop (her). Vi er alle tre fans af Emily’s blog – hun er inspirerende og leverer altid et lækkert indhold, så det er altså lidt et skulderklap, at hun beskriver os, som en af hendes “alleryndlingsblogs”. Tak! Vi er helt grønne i det her Blog Hop, og hvis der sidder nogle derude, som heller ikke ved, hvad det går ud på, så er det i korte træk en fin lille måde at sprede lidt kærlighed og anerkendelse ved at give nogle af sine favoritblogs et skulderklap. Man skal i Blog Hoppet svare på 3 spørgsmål og derefter nominere 2 andre bloggere, der sidenhen skal svare på spørgsmålene og nominere 2 nye blogs, og så videre. Vi har dog valgt at nominere én blog hver, så derfor 3 blogs. Blog Hoppet bliver derfor en super fin måde at lære mere om de blogs, som man selv læser, men også om de blogs, som andre nominerer. Nu til vores svar på spørgsmålene, og derefter vores nomineringer:

1. Hvorfor skriver vi denne blog?
Vi startede bloggen for lidt over to år siden ved lidt af et tilfælde. Vi var til middag hos en studieveninde, som havde besluttet sig for at oprette en modeblog. Vi læste selv blogs, men havde ikke før leget med tanken om at starte vores egen. Efter en hyggelig aften med en masse snak om blogmediet, fik vi selv lyst til at prøve kræfter med det – og da vi alle tre har en stor pasion for boligindretning, lå det lige til højrebenet, at vi ville oprette en interiørblog. Lige siden, har Homesick været vores lille baby, der med tiden er blevet til en ret stor baby, som vi hver dag passer og plejer med stor kærlighed. Vi elsker at dele idéer og inspiration med jer, men det bedste af det hele, er den feedback og inspiration I, vores fantastiske læsere, smider tilbage i kommentarfeltet og på Instagram, hvor I også flittigt deler via vores hashtag #homesickblog.

2. Hvad arbejder vi på?
Vi er egentlig ret gode til at tage én dag ad gangen, og ikke have for store tanker og strategier for bloggen, hvilket desuden er et helt bevidst valg. Der er selvfølgelig nogle store projekter ind i mellem, men lige nu har vi ikke noget større i ærmet. Men vi arbejder selvfølgelig altid på at generere et relevant indhold på bloggen, som vi håber jer læsere bliver inspireret af hver eneste dag.

3. Hvordan skiller bloggen sig ud fra andre i sin genre?
Der, hvor vi tror, at Homesick skiller sig meget ud fra andre boligblogs er, at vi er tre om at generere indholdet. Selvom vores stil minder meget om hinanden, så skiller vi os alligevel meget ud med hver vores personlige præg. Det gør bloggens indhold varieret og knap så forudsigeligt. Derudover afspejler indholdet også det faktum, at vi alle tre er studerende. Som studerende har man også nogle dyre drømme, hvilket der naturligvis er plads til på bloggen, men vi prøver ofte at finde billigere alternativer og vise, at man sagtens kan bo lækkert uden at have en formue.

4. Hvordan er vores skriveproces?
Det kommer måske som en overraskelse for mange – og især når vi er tre om bloggen – men vores skriveprocesser er faktisk ret uorganiserede. At formulere en tekst til et indlæg kan tage alt fra 10 minutter til flere dage. Vi har heller ingen planer for hvornår vi hver især skal udgive indlæg, og heller ikke hvad indlæggene skal handle om. Det er noget, som vi hver især styrer – og det fungerer overraskende godt. Vi bestræber os dog på, at have minimum ét indlæg ude pr. dag.

Og de nominerede er…

 photo draringben_9_zps5bb63054.jpg

Mette: Jeg vil gerne nominere Cathrine fra Rockpaperdresses, da det er en blog jeg virkelig holder meget af at følge. Min tøjstil er meget langt fra Cathrines, men hun inspirerer mig alligevel på rigtigt mange punkter – hun kan virkelig noget med ord, hun er hudløst ærlig, vildt sjov og så elsker jeg at følge med i hendes meget gennemførte boligprojekter.

 photo DSC_3703_zpsd78f2654.jpg

Tatiana: Jeg er vild med at følge den smukke pige, Michelle, fra Stonemuse. Hun har længe inspireret mig med hendes altid lækre billeder af enten outfits, cafébesøg (som stensikkert får mine tænder til at løbe i vand) og ofte en god omgang boliginspiration. Vores stil er forskellig på mange punkter, men hun fanger mig alligevel hver eneste gang.

 photo wearemad_zpse6bb59c0.jpg

Camilla Marie: Der er ret mange dygtige bloggere, som dagligt inspirerer mig på min blogroll, men nu hvor jeg kun må vælge én, må valget falde på Katrine fra bloggen WEAREMAD.dk. Katrine formår med sin casual uhøjtidelige, men yderst elegante stil, gang på gang at inspirere mig – både på bolig og modefronten. Katrine er desuden direkte årsag til, at jeg blev dus med etnisk-inspirerede tæpper, at jeg flux købe de sejeste Nike Free Superior OX og at jeg vovede mig ud i at vælge mit DW ur i guld, på trods af at jeg ellers er en ”sølvpige”. Det skylder jeg hende vidst at sige tak for! Jeg er desværre selv typen, der (bare kald mig dobbeltmoralsk) er smadder dårlig til at kommentere og give et klap på skulderen, men det er hermed gjort og blog hop-udfordringen givet videre :-) Hvis I ikke allerede kender Katrine og hendes blog, vil jeg anbefale jer, at kigge forbi den lige HER.

6 COMMENTS

  • Cool concept:-)Jeg følger allerede mogle af de supergode blogs, som nævnes her…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sofie

    Hejsa!

    Denne kommentar har ikke noget med indlægget at gøre (sorry)
    Har i nogen dage undret mig over, hvor knapperne til at scrolle frem og tilbage, mellem siderne er blevet af?
    Ligeledes når man trykker ind på en kategori, plejede der at stå alle siderne, men det gør der heller ikke mere…
    Det er sikkert bare mig der har stirret mig helt blind, men kan simpelthen ikke finde ud af det :P

    P.S jeres katogri “bolig reportager” er det “inspiring homes” nu? Leder desperat efter et bestemt hjem nemlig

    Sorry for de mange spørgsmål!

    Mvh Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      Hej Sofie,
      Det er ikke bare dig, men vi bøvler en del med det tekniske fortiden. Der bliver arbejdet med det fra IT, men tusind tak fordi du lige fortæller os det, hvis vi nu ikke selv havde opdaget det. Boligreportager er nu inspiring homes, yes! Håber du finder det hjem, som du leder efter, ellers skriv lige til os :-)

      God aften! :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Øv, håber snart det er oppe at kører igen :)
      Det drejer sig om et hjem, hvor der er et meget flot mørkt plankebord, med hvide bordben – og 2 træstole i sort og 2 i hvide.
      Ved godt i sandsynligvis ikke lige kan huske hvad det er for et, men hvis i tilfældigvis kan, må i gerne linke! Har prøvet at søge på forskellige ord, men kan ikke finde det, når der ingen sidetal er :(

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      Vi har prøvet at søge lidt rundt på bloggen, men vi er desværre ikke lige faldet over indlægget. Men teknikkerne er sat på sagen, så vi håber meget snart at det virker igen, så du kan finde den inspiration som du mangler. Beklager :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      Så virker det igen! :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

APARTMENT WITH A GIRLY TOUCH