FREDERIKKE'S ROOM

HOMESiCKS INDRETNINGSHJÆLP #4

Dagens indlæg er et indretnings issue fra en læser, der ikke er helt tilfreds med sin entré. Entreen er et rum med lav prioritet, når det gælder indretning af hjemmet. Det kan være et svært rum at gøre personlig – og hvor meget tid bruger man lige i sin entré? Ikke ret meget! Men i princippet, er det, det første indtryk som andre får af ens hjem og derfor bør man måske lægge lidt flere kræfter i indretningen af entreen (note til os selv!). Læs med her, og kom med jeres gode og kreative ideer til, hvordan vores læser kan gøre sin entré mere personlig:

Hej dejlige piger,

Jeg har virkelig brug for noget hjælp fra jer, eller nok nærmere jeres andre læser. Jeg har nu boet i min lejlighed i over 2.5 år, og min kæreste er lige flyttet ind hos mig. Vi er dog ikke rigtig tilfreds med entreen, og det har jeg faktisk aldrig været, men jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal stille op med den, og det er her I kommer ind i billedet?

Vores plan er at prøve at male dørene hvide i vinterferien, for at lysne rummet op, og jeg kan ikke holde de brune døre ud længere. Hvis nogle har gode råd til dette, må I meget gerne dele dem med os, inden vi kaster os ud i det. De er lakerede, og skal først slibes ned, og så har vi fået anbefalet at male dem selv, da vi så kan rette småskader nemt bagefter – det er også bedre for SU budgettet.

Herudover synes jeg det er svært at få entreen til at blive hyggelig, ikke for piget og barnlig, med nogle farver – dog stadig simpel, og der mangler også noget hyggeligt belysning, som kan være tændt, når man ikke har brug for at oplyse hele entreen. Jeg har selv tænkt på noget med en lyskæde henne ved sikringsboxen (eneste stikkontakt), skrifte spejlet ud med jeres DIY-projekt-spejl, nogle andre plakater og måske have dem på billedrammen, og så kunne jeg/vi virkelig godt bruge noget inspiration.

 photo 2_zpsd6501198.jpg photo 1_zpsfb924a81.jpg

Hvis du selv står med et indretningsproblem, du gerne vil have hjælp til, så send os en mail til homesick.kontakt@gmail.com, med billeder af dit issue og formulér en forklarende tekst.

Translation: One of our dear readers needs your help on how she and her boyfriend should make their entrance more personal and simple at the same time. They’re going to paint the doors white, which will light up the room a lot. Do you have some good ideas on what they can do? Please share your thoughts and comment below.

Make-over:

 photo 1kopi_zps57843e41.jpg

10 COMMENTS

  • Majbrit

    Jeg ville sætte noget fin tapet på skabslågerne i noget af ferm livings tapet. Så vil jeg få nogle mere markante lamper i loftet, måske kobber kuglelamper, så vil tage gulvtæppet helt væk da det gør rummet mørkere. Jeg synes det er en god ide med diy spejlet.
    Jeg synes det er lidt synd at male teak dørene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ville male dørene hvide, skifte tæppet ud med at smallere ensfarvet tæppe, som ville få entreen til at virke større. Måske i en lidt lysere farve, hvis i ikke har for vane at komme ind med for plørede sko.
    Så ville jeg tilføje et gulv-til-loft-spejl, når nu det er sådan et smalt rum :-)
    God idé med DIY-spejlet, det vil bare passe rigtig godt ind!

    http://www.stylewhim.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sille Schneider

    Kan godt se ideen med at male skabslågerne hvide, men hvad med i en lys pastelfarve.. Måske i en grå, lyseblå ? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Jeg tror, at det kunne være rigtig flot at male eller tapetsere de to endevægge. Jeg er enig i, at det ville være synd at male lågerne helt hvide. Så her kunne man bruge den samme maling/det samme tapet – eller noget der matcher det. Tænk seriøst over, hvorvidt I mangler opbevaring eller funktioner i entréen – for så er det nu det skal fikses. Det kunne fx være et flot, smalt nøgleskab, som kan dække over elboksen og give lidt småtingsopbevaring. Jeg ville personligt være glad for et stort spejl, så man kan tjekke sig selv inden man går ud af døren. Man kan så ved siden af spejlet finde en eller to fine væglamper, der matcher den stil, du vælger til entréen. Smider I alligevel altid jeres sko i gangen – så kunne et lille skoskab være en idé. Det giver også en flade at dekorere ud fra – altså til spejl, lampe, nips (Fx en fin nøgleskål) eller andet. Jeg er ikke enig i at tæppet skal være smallere – så hellere lidt bredere. Hvis der kommer til at ske en masse andet i rummet, er det måske godt med et der er ensfarvet. Håber det kan bruges :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Synes det vil være rigtig synd at male dørene hvide! De er så fine som de er. Derimod kunne i godt male skabslågerne og
    muligvis også hoveddøren (lidt svært at se hvordan den ser ud, men umiddelbart ikke noget vidunder ;-))
    Hvis I ønsker mere lys i entreen kunne I overveje enten at sætte en glas i en af dørene, de har vi gjort i døren mellem køkken og entre og det fungerer godt. Det kræver at man er lidt handy, men sværere var det heller ikke.
    Hvis man er meget handy kunne man også sætte et gammelt vindue i væggen og skabe lys og gennemsigtighed derigennem.
    Der findes noget maling, der gør rummene en del lysere end alm hvid maling. Kan ikke huske hvor det erfra, men et forsøg værd.
    Et lysere tæppe kunne også hjælpe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg synes at det er en god idé at male dørene hvide!!! Teaktræ er super smukt, men mørkt og lidt for 70’er-agtigt…evt. også male skabslågerne i en farve som i rigtig godt kan lide!! – gerne en lys pastel, hvis i er til det.
    Gangen er jo netop ikke et rum man opholder sig i hele tiden, så her kan man lege lidt uden fare for at blive alt for træt af at se på det!
    Synes også at det kunne være fedt at male endevæggen…altså den der går ind til jeres stue.
    Løberen giver noget længde i rummet, men jeg synes at den er for mørk/trist i det…ved ikke om det bare er lyset der gør det, men en lysere løber ville hjælpe…Jeg vil foreslå plasttæpper, har dem selv i køkken og gang og de er SÅ lette at gøre rent.
    Jeg synes at i skal have jer en stor kridttavle, der hvor jeres spejl hænger nu. Hvis i har glatte vægge kan i male det direkte på, ellers få tilskåret en mdf-plade i byggemarkedet, det er rimelig billigt!
    – Og nye lamper!!! evt. nogle med et industrielt look.
    God fornøjelse med det:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma Steen

    Jeg har haft de præcist samme døre som jeg lige har malet helt hvide.
    De skal bare slibes godt, så 2-3 lag spærregrunder og så 2-3 lag hvid maling. Så bliver de SÅ fine, og de gør en kæmpe forskel. Held og lykke med det! :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg ville også male dørerne hvide – de er fine, men når gulvet alligevel er skiftet, passer det ikke rigtigt sammen i stilen… Jeg er lidt i tvivl om, om du også mener skabsdørene, men med så mange døre på så lidt plads vil det sikkert være fint at male dem lysere også.
    Som også en anden nævner, kunne det være ret fint med glas i dørene evt også matteret glas øverst i døren indtil badeværelset.
    Mht lyset er det måske en mulighed at sætte lysdæmpere på det eksisterende loftslys, når der ikke er plads til at stille en lampe et sted. Alternativt en væglampe… Jeg ville vælge et lidt større spejl til væggen men ikke fuld figur og sætte træ “dutter” i en række under til tasker. Måke tre-fire stk ved siden af hinanden. Ligesom Muuto Dots men man kan købe lignende i Trævarelasten.
    Jeg ville også vælge et ensfarvet tæppe men måske med lidt struktur – evt. en mørkegrå læderløber der kan tåle livet i en entré.
    Held og lykke med projektet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skabsdørene
    Tapet er ofte en rigtig god mulighed for at gøre noget. Og det behøver ikke være dyrt. Prøv at gå ned til den lokale malerforretning og hør, om ikke de har nogle rester liggende.

    + rammer
    Rammer er flotte, fede, søde, sjove, anderledes og … hvis du finder et tapet, der er ensfarvet – måske to forskellige farver til to låger – og så bagefter sætter en masse forskellige rammer op på lågerne store og små i skøn forening assymetrisk sat op i forhold til hinanden med billeder af familie, venner, din kat, ynglingsordsprog osv.

    Spejl på væggen
    Skift det spejl du har nu ud med f.eks. tre andre spejle i forskellige størrelse og evt. forskellige former. Du kan også sætte et op, hvor du sætter hylder direkte på spejlet.

    Levende lys
    Hvis du gerne vil have en hyggelig belysning, når det ikke lige er nødvendigt med “fuld spot”, så er levende lys altid en rigtig god mulighed, synes jeg. Det er ikke bare noget, der virker herude på landet, hvor jeg bor. Skal lysene ikke fremstå for “piget” men alligevel have sjæl, så prøv med gamle henkogningsglas med fyrfadslys i. I bunden kan du evt. lægge gamle rustne bolte og møtrikker for at give lysene et industrial look.

    Lyskæde hængt på dyreopsatser
    For nogle er det lidt for “morbidt” at have en dyreopsats hængende på væggen – hovedet af f.eks. et rådyr som jægeren har haft som trofæ. Men det kan virke og være med til at nedtone et piget indtryk, synes jeg. Køb f.eks. 4 – 5 stk. og mal dem i forskellige farver. Hæng dem over døren og vikl lyskæden om gevirene på dem.

    God fornøjelse med indretningen :O)
    Christian

    Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

FREDERIKKE'S ROOM