DIY: SLIKSKÅLE
Jeg har længe haft kig på de fine “Lidt mere slik”-slikskåle fra Liebe, men som studerende har man ikke altid lige 350 kr. til en skål. Derfor købte jeg for noget tid siden to pocelænsskåle i Tiger til 10 kr. stykket og noget porcelænsmaling i Panduro. Meningen var, at jeg selv ville dekorere skålene (inspireret af Liebe) og bruge dem til at servere slik i. Men den maling jeg havde købt mig, kunne jeg ikke rigtigt styre, så i stedet bestilte jeg sådan en smart tusch, som Camilla henviste til i sit indlæg her – den kostede kun 25 kr. og var til gengæld rigtig nem at tegne med!
Resultatet blev disse to skåle, som jeg selv synes blev et meget godt alternativ – og eftersom de kun kostede 45 kr. at lave, er der jo praktisk nok (for en slikmund som mig) flere penge til at fylde noget i dem ;-)
EDIT: For at malingen holder skal skålene bages. De skal stilles i en kold ovn, hvorefter den varmes op til 160 grader, og efterfølgende skal skålene nedkøle i ovnen, til de er kolde. De skulle eftersigende kunne tåle at komme i opvaskeren, men jeg har ikke testet om det passer endnu.
Mette.
Super fin idé! Vil du ikke skrive, når du har testet, om de kan tåle en tur i opvaskemaskinen?